Gudernes død er en historisk fortælling om, hvordan den nordiske mytologi led døden, da kristendommen gjorde sit indtog. Her fortalt på romanform som en selvstændig fortsættelse af Vibens skrig fra 2008.

Vi befinder os i byen Hestenæs (Horsens), hvor Kløs Molrik bestrider posten som høvedsmand. Han sidder således på magten i byen. Han flankeres af Frøgner, som er byens religiøse overhoved, og derigennem har en magt overfor byens borgere, der rivaliserer Kløs Molriks. De to stoler ikke rigtigt på hinanden, men har alligevel brug for hinanden for at beholde deres position i byen.

I byen lurer tvivlen omkring de gamle guder under overfladen, og omkring de gamle sædvaner og ritualer der følger med dem. Men de gamle trosvaner består alligevel, for hvad er alternativet? Kløs tvivler, og det samme gør Frøgner, men de holder det hver for sig og kan ikke komme videre. Frøgner fordi han ikke har andet at holde fast i, for uden de gamle guder har han ingen magt og ingen position i byen. Kløs fordi han er bange for at stikke snuden for langt frem, når det kommer til at prøve sin egen magt af overfor Frøgner og til at prøve guderne af. Men tvivlen mørner byen hvor hårdt de to end holder fast i det gamle og giver således plads til begivenheder, som tillader det nye – kristendommen og dens nye retningslinjer– at få foden indenfor da den kommer med munken Anselm.

Handlingen er temmelig længe om at komme i gang. Introduktionen til de involverede personer tager ret lang tid, og her introduceres også et par enkelte personer, som aldrig kommer til at virke direkte væsentlige for handlingen. Mange af de relevante personer introduceres desuden først gennem Kløs Molriks øjne, så deres handlinger udenfor Kløs Molriks viden og deres tanker bag disse handlinger introduceres først ret sent i bogen. Det øger i Frøgners tilfælde spændingen omkring hans person, men mange af de andre kommer i lang tid til at fremstå som statister frem for som personer, der skal være med til at forme handlingen.

Men hvor bogen halter lidt i persongalleriet er der til gengæld tegnet et yderst grundigt og spændende billede af livet på den tid. Her er inkluderet alt fra historiske personer, sociale forhold, kvinders plads i samfundet, skikke og sædvaner, religionen, hvilken mad der spistes, hvordan man boede, osv. Det er med til at gøre handlingen levende og forekommer også at være en væsentlig del af pointen med bogen. Det er da også på denne baggrund, at bogen fænger.

Ole Henrik Laub, Gudernes død, Hovedland, 252 sider, 2010.