Jeg er fuldkommen begejstret over denne her bog. Rydahl & Kazinski har virkelig ramt hovedet på sømmet og skrevet en spændende, Sherlock Holmes-agtig krimi iblandet en masse historie. Jeg er imponeret over den måde, de får læseren inddraget fortællingen på, så man på sin vis føler, man er med ved de første spæde tanker om de eventyr, H.C. Andersen skriver flere år efter.

Vi befinder os i 1830’ernes København sammen med selveste H.C. Andersen, som er vendt hjem efter stor anerkendelse i udlandet, men langt mindre i Danmark. København oser af fattigdom, kummerlige boligforhold og sygdom, og Andersen kan ikke skrive det, han allerhelst vil – skuespil.
I stedet klipper han papirklip i lange baner med den smukke, rødhårede skøge Anna som motiv.

Da Anna pludselig findes bestialsk myrdet, falder mistanken straks på den unge Hr. Andersen, som med sin store fortællertrang har svært ved ikke at tale over sig og digte en historie om forbrydelsen. Han bliver straks fængslet, men får ved hjælp af finere bekendtskaber i højere kredse lov til at få tre dage til at opklare forbrydelsen. Her må han krybe til korset og få hjælp af Annas lillesøster Molly, der efter Annas død må tage sig af sin lille niece Marie. Det umage makkerpar trodser al modstand med en medfødt evne for bedrag, indtil den rigtige morder pludselig kommer på sporet af sine forfølgere. Nu er det op til H.C. Andersen med sin skarpe hjerne at gennemskue, hvilken person det er, de jagter, inden de selv bliver afsløret.

Jeg må indrømme, at jeg følte en smule modstand over for lige præcis denne nye krimi fra Rydahl & Kazinski. Jeg har med begejstring læst næsten alt, som Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich har skrevet og intet af Thomas Rydahl. En historisk krimi, der foregår i 1800-tallets København, var ikke den Niels Bentzon-krimi, jeg havde set frem til. Jeg må sige, at mine fordomme blev gjort til skamme, efterhånden som Rydahl & Kazinski på bedste vis trak mig med ind i 1800-tallets gader og stræder i jagten på en morder. Sproget fungerer virkelig godt, og allerede efter et par sider glemmer man, at den foregår i 1800-tallet og ikke lige nu og her. Der er nogle ret morsomme og tidssvarende kommentarer i bogen, såsom ’en gammel kvinde på 41’, som jeg tænker, forfatterne har haft det sjovt med at skrive! Ros til dem – de har gjort det godt, og trods mine mange år (læs: præcis 41!) føler jeg mig ikke truffet over de mange grimme beskrivelser af kvinder i Københavns gader og horehuse dengang.

Rydahl & Kazinski: Mordet på en havfrue, Politikens Forlag, 416 sider, september 2019