Forvandlingen er en roman om at vende tilbage til hverdagen efter en overfaldsvoldtægt. Romanen undersøger, hvordan man som voldtaget kvinde ser på mænd, genfinder trygheden, taler om det med sine kære.

Vi følger den unge norske forfatter K (forfatteren er også en ung norsk forfatter med begyndelsesbogstavet K) i perioden efter en voldtægt foran hendes lejlighed i Paris. Vi er med i timerne efter, vi er med til afhøring hos politiet og undersøgelser på hospitalet, og vi er med, når hun tilbringer tid i sine forældres lejlighed og når hun knytter sig til en lille hund.

Først er der utrolig meget larm i hendes hoved. Masser af støj. Uro. Senere er der stille. Larmende stille. Angsten for at blive overfaldet igen flytter ind. Hun bliver utryg ved omverdenen. Er sikker på at taxachaufføren har planer om at gøre det ved hende. Sikker på at han kører hende ud i en skov og der hidkalder sine venner, der også skal deltage. Angsten er ikke rationel. Men angsten er stærk og svær at styre.

Men det er ikke kun angsten for at det skal ske igen, der flytter ind. Det er også tanken om at hendes venner, skal blive træt af hende og få nok af smerte og hendes forandring. Hun er bekymret for at de langsomt trækker sig fra hende og en dag forsvinder ud af hendes liv.

Men det er ikke kun voldtægsofrets liv, der påvirkes og ændres. Der sker også ændringer for ofrets nærmeste. “Veninden sover dårligt den første uge. Søsteren aflyser alle aftaler. Julien ringer til producenten og siger, at han er syg. Faren må tage pauser fra møder, gå ud og trække frisk luft. Han er vred. Moren er fortvivlet. Veninden bange. Søsteren urolig. Julien fuld af dårlig samvittighed. Alle mærker de det, der er sket, det er en udmattende følelse; en som forbinder dem til hende, som knytter dem sammen med hende. Traumet smitter tænker hun.Traumer smitter.”

Der er gode afsnit i romanen, hvor man inviteres ind i den skrækkelige smertefulde tilstand efter et voldtægtsoverfald. Men der er lidt for mange gentagelser. Formentlig fordi det er sådan ofret oplever livet bagefter. Smerte på smerte. Tilbageblik på tilbageblik. Om og om igen. Men som læser mister man desværre lidt interessen. Helt som ofret frygter det, mister man interessen. Stod det til mig var romanen skåret mere til, hvorved de stærke og velskrevne afsnit havde fået bedre plads.

Der er flere steder i romanen, hvor tempoet er højt, hvor fortælleren beretter uden punktummer, men med mange kommaer. Det giver nerve, læseren bider på, man bliver næsten stakåndet – det er fedt! Mere af det.

Kathrine Nedrejord debuterede med romanen Transit, som udkom på dansk i 2012. En for øvrigt fin roman om en ung kvinde, der vender hjem til Norge efter at have arbejdet i Frankring.

Kathrine Nedrejord (F.1987) er samisk og norsk forfatter, dramatiker og scenekunstner. Bor i Paris. Har udgivet tre romaner og to ungdomsromaner. Og er husdramatiker på Nationalteatret i Oslo.

Kathrine Nedrejord, Forvandlingen, EC Edition, September 2019, 229 sider, Oversat af Per H. Jacobsen