Detox, KETO, palæo, ekstremløb og juicekure. Sundhedsindustrien er big business, men de kommercielle interesser forplumrer billedet. Kan du skille skidt fra kanel? (men ups, kanal er vist også noget skidt – så streg lige den).

Med denne bog forsøger lægen Ida Donkin at forklare, hvorfor denne tendens er farlig, og hvorfor hun kalder sundhedsindustrien for bekymringsindustrien. Fordi der er nogen, der tjener fedt på at fortælle dig, hvordan du optimerer din sundhed. Selvom du intet fejler, og selvom den påståede ”optimering” er uden evidens.

Hun berører mediernes særlige ansvar på dette område – både de mere etablerede journalistiske medier og de sociale. Sensationskriteriet får ifølge forfatteren lov til at fylde for meget, og mange journalister misforstår – eller misbruger – forskellen på en statistisk sammenhæng og en årsagssammenhæng i deres jagt på den næste sensationelle overskrift, der giver kliks.

Hele influencer segmentet får også en tur i maskinen, da hun advokerer for, at mennesker uden faglighed inden for området skal lade være med at reklamere for sundhedstrends. De har for lidt viden og for stor magt. Og det kan man jo kun være enig i.

Jeg sidder som læser tilbage med den oplevelse, at forfatteren er en troværdig kilde, omend en noget ensidig kilde. Men jeg sidder også tilbage med en følelse af, at hendes argumenter til tider rammer hende som en boomerang. For lige så unuanceret hun beskylder medier, influencers og andre uden lægefaglig baggrund at være, lige så ensidig er hun i sin lægevidenskabelige faglighed. At afvise en reel effekt af alternativ behandling (som ikke enten er placebo eller et spørgsmål om psykisk velbefindende) er ret dristigt. Men hendes pointe om, at der findes rigtig mange opportunistiske kvaksalvere (ordvalget er udelukkende anmelderens eget) i dét segment er absolut en valid advarsel.

Det overordnede budskab i bogen er, at hvis man vægter (læge)fagligheden hos kilderne, så er man sikker på et svar, der læner sig så tæt op ad virkeligheden som muligt. Men læger og medicinalindustrien har et troværdighedsproblem. Jeg tror desværre ikke på, at alle lægefaglige kilder er uden kommercielle interesser, hvilket også er et emne forfatteren berører. For eksempel giver den kommunale sundhedspleje flere steder i landet pjecen “Mad til børn” til forældre, som er lavet i samarbejde med Mejeriforeningen. Den kan vist ikke være helt objektiv, kan den?

Forfatteren er siden udgivelsen kommet i modvind, da hun beskyldes for at være røget i én af sine egne fælder omkring korrekt brug af kilder. I bogen bruges nogle navne på influencers i en sammenhæng, der ifølge dem ikke er korrekt, og forlaget er blevet bedt om at trække bogen tilbage. Det vil de ikke, men en af influenterne har indgået et kompromis med forfatteren, der har lavet en udtalelse, der præciserer, at den pågældende influencer ikke kan indgå i præcis den sammenhæng.

Det er brandærgerligt, for bogen og dens budskaber er så vigtige. Men denne smutter viser med alt tydelighed, at det er et emne, der er utrolig svært at skrive ”sandheden” om – for både sundhedsprofessionelle og amatører.

Men uanset hvad du tror på, er bogen vigtig, fordi den gør os opmærksomme på, at vi skal være kritiske i nyhedsstrømmen, især når det kommer til sundhed, og de gode råd, der listes i bogen er brugbare og håndgribelige, og jeg vil anbefale alle at læse den.

Ida Donkin er læge og PhD og sundhedsformilder i den frivillige forening ”Læger formidler”, der også står bag podcasten ”Sundhedsjunglen”.

Ida Donkin, Sygt eller sundt – sådan overlever du det næste sundhedsråd, Lindhardt&Ringhof, 27. maj 2019, 216 sider.