Daniel Silva er igen på banen med en spionroman, der har den tidligere israelske agent Gabriel Allon i hovedrollen. Men denne gang har han krydret fortællingen med et rigtig interessant twist.

Silva har taget udgangspunkt i Kim Philby, den berygtede britiske kommunist, der arbejdede som dobbeltagent for Sovjetunionen, og hvis afsløring rystede hele den vestlige verden. For hvad nu, hvis Philby havde haft en affære? Og hvad nu, hvis der fra denne affære var kommet et barn? Og hvad nu, hvis dette barn fortsatte faderens ondskabsfulde forehavende? Og hvad nu, hvis dette barn havde gjort det med så stor succes, at det nu var endt med at være tæt på at kunne sætte et endeligt punktum på Philbys ultimative drøm: at udslette NATO og med magt sikre kommunismens sejr over Vesten?

Silva har altså overgået sig selv med denne sin 21. bog (en 22. er allerede på vej). For mens handlingerne i hans bøger ofte er lidt naivistisk præsenteret, så er historien i ”Den anden kvinde” ekstra godt skruet sammen og rammer et højt niveau. Okay, vi er ikke på John le Carré-niveau, men det er også urimeligt at forlange.

Silva skriver fængslende og lægger i slutningen af hvert kapitel op til det næste. Det er en god teknik, der i oversættelsen dog stadig har lidt ’you won’t believe what happened next’ over sig.

Min største udfordring ligger også i oversættelsen og korrekturen. Jeg er klar over, at det er ganske udbredt, at folk har problemer med ’hans’, ’hendes’ og ’sin’, men jeg krummer tæer, hver gang jeg ser det. Fejlene er så oplagte, at det forstyrrer min oplevelse af bogen. Find nu for f….. en redaktør, der kan dansk grammatik.

Når det er sagt, så er her tale om en glimrende bog med et højt underholdningsniveau, og jeg kan kun anbefale at bruge ”Den anden kvinde” til at hoppe på Gabriel Allon-vognen.

Daniel Silva: ”Den anden kvinde”, Forlaget HarperCollins, 374 sider, april 2019