Islandske Aður Ava Ólafsdsóttir er en sublim forfatter. Sidste år modtog hun meget velfortjent Nordisk Råds Litteraturpris for romanen “Ar”. Hendes roman “Stiklingen” blev første gang udgivet på dansk i 2009 og udgives nu igen, 10 år efter, i en fremragende oversættelse af Erik Skyum Nielsen. Og tak for det. Den fortjener på alle måder at blive læst og genlæst.

“Stiklingen” er meget fin og poetisk bog om kærlighed, tillid og godhed. Og om at finde sig selv. Bogens hovedperson er den elskelige 22-årige unge mand, Arnljotur, der ved romanens begyndelse er i færd med at forlade sit hjem for at drage til en berømt klosterhave i et unavngivet sydeuropæisk land. Med sig i bagagen har han tre unikke rosenstiklinger, som han og hans elskede mor selv har fremdyrket i deres drivhus i det høje, kolde nord. Derudover har han stort set ingen fysisk bagage – det er den mentale, der fylder.

Hjemme i Island har han efterladt sin sympatiske og omsorgsfulde far, sin retarderede tvillingebror og en syv måneders gammel datter, som er resultatet af et one night stand, som symbolsk er foregået i et drivhus. Hans mor er kort tid forinden død i en bilulykke, og savnet er enormt.

Romanen er en udviklingsroman, hvor den klassiske transformation fra ung til voksen skildres med en meget stor følsomhed og forståelse. Det starter med hovedpersonens fysiske – ydre – rejse til Sydeuropa. Den indre, mentale rejse begynder, da Arnljotur, efter at være faldet godt til i klosteret, opsøges af moderen til deres lille datter, som efterlader hende i hans arme.

Skildringen af Arnljotur og munkenes engagement i at få den lille pige til at trives får igen og igen læseren til at trække på smilebåndet, og den varmer hele vejen ind i hjertet. Man mærker roen og glæden ved at Arnljotur finder eksistentielt hjem og tør træde ind i rollen som far. Denne nødvendige og stærke mentale rejse skildres eminent og inderligt fint af Ólafsdsóttir, der i denne livsbekræftende, humoristiske og poetiske bog fortæller om, hvordan et barn – et liv – kan sætte relationer i perspektiv. Som rosenstiklinger vokser og trives liv, hvis der drages omsorg for det.

Gennem hele den fine roman ligger håbet og troen på mennesket som tema. Det samme gør religion og det spirituelle, der bliver en naturlig del af hovedpersonens liv og tankeverden. Ólafsdsóttir har fortalt, at hun skrev bogen, mens krigens i Irak pågik. Derfor ønskede hun, at skrive en roman, som genvinde troen på mennesket. Og det er i den grad lykkes. Jeg-personen summer det ganske fint op i denne sætning:

“Folk er utroligt hjælpsomme, jeg hælder til den anskuelse, at mennesket af natur, i det store og hele, er godt og hæderligt, hvis forholdene tillader det.”

Ólafsdsóttir skildrer eminent meget store og voldsomme temaer som faderskab, tillid, død, kærlighed og ansvar i et stille og nuanceret sprog, der også er humoristisk. Og det gør bogen meget, meget læsværdig. Den anbefales på det allervarmeste sammen med Olafsdottirs øvrige udgivelser. Har man ikke læst hendes værker, kan man glæde sig over at dem til gode. Få fat i dem og ryd en uge kalenderen. Man er både klogere og mildere, når man har læst dem. Og så er man bragende godt underholdt hele vejen. Jeg er stor, stor fan!

Aður Ava Ólafsdsóttir, Stiklingen, Batzer & Co., 2019, 382 sider, oversat af Erik Skyum Nielsen.