Hvem slog min far ihjel er en af de udgivelser, jeg har set mest frem til dette forår. Det er den unge franskmand Édouard Louis, der står bag den lille udgivelse på 100 sider. Forfatteren kender du sikkert fra den glimrende autofiktive debutroman Færdig med Eddy Bellegueule (på dansk i 2015), der blev dramatiseret på Edisonscenen under Betty Nansen Teatret i efteråret 2018 (sikke en opsætning, virkelig stærkt, barskt, godt!).

Færdig med Eddy Bellegueule er fortællingen om en opvækst i Nordfrankrig i vold, racisme og fattigdom. Det er hjerteskærende og vigtig læsning. Forfatteren giver stemme til bunden af samfundet. Stemme til dem vi sjældent hører fra, men af og til hører om. Han kender miljøet, han var en del af miljøet.

I udgivelsen Hvem slog min far ihjel vender Édouard Louis tilbage til livet på samfundets bund og tilbage til den far vi allerede mødte i Færdig med Eddy Bellegueule. En voldelig, råbende og alkoholiseret far. “En aften på landsbyens café sagde du foran alle gæsterne at du hellere ville have haft en anden søn. I flere uger havde jeg lyst til at dø.”

Hvem slog min far ihjel er ikke en krimi og egentlig er det heller ikke et spørgsmål, men mere et svar. Forfatteren har nemlig en klar opfattelse af, hvem der slog hans far ihjel. Ikke ihjel som i død, mere som i uarbejdsdygtig og handlingslammet. Og det gjorde systemet. Samfundet. Fattigdommen. De manglende handlemuligheder. Édouard Louis er vred og indigneret.

Jeg forstår godt hans frustration over den situation, hans far er havnet i efter en arbejdsulykke, der har gjort ham ude af stand til at forsørge sig selv. Og jeg forstår den splittelse Édouard Louis står i. På den ene side med sympati og kærlighed til hans far. Og på den anden side skammen, svigtet og forargelsen overfor den mand, der kaldte sig far i hans barndom.

Forfatteren skriver sin fars historie frem fra fødsel til hans sociale død. Det krydres med erindringsglimt til forfatterens egen opvækst. Der er scener på nogle sider, mens andre blot fylder få sætninger. Samlet hænger det sammen og giver fin mening.

Udover skildringen af de personlige oplevelser er teksten også en voldsom kritik af social – og beskæftigelsespolitikken i Frankrig. Jeg forstår hans frustration, men der går for meget politik i den over bogens sidste sider. Jeg vil hellere læse om hans opvækst og relationer til andre mennesker end om hans holdning til det system, han er så rasende på. Hvem slog min far ihjel er ikke så stærk en læseoplevelse som de andre af hans bøger har været. Vi kommer ikke helt så tæt på hans liv denne gang. Men det er godt nok også svært at komme efter de andre udgivelser. Og det ændrer ikke ved, at det helt grundlæggende er spændende læsning, der giver et indblik i det svære liv på bunden af samfundet.

Hvem slog min far ihjel er oplagt læsning til dig, der har læst de andre af forfatterens bøger. Har du endnu det til gode, vil jeg foreslå at du starter med Færdig med Eddy Bellegueule. Den anden af hans udgivelser Voldens historie er lidt svær at læse, men ikke mindre relevant at læse af den grund. Om vold og voldtægt, og ja den er voldsom, men også vigtig og interessant.

Édouard Louis blev født som Eddy Bellegueule i Nordfrankrig i 1992. Han flyttede senere til Paris. Han debuterede allerede som 21 årig og Færdig med Eddy Bellegueule er oversat til 20 sprog og har alene i Frankrig solgt i mere end 300.000 eksemplarer.

Édouard Louis, Hvem slog min far ihjel, Rosinante, Maj 2019, 100 sider, Oversat til dansk af François-Eric Grodin.