Dyrekirkegården starter som mange andre gyserfortællinger: En ung familie flytter ind i et hus i en fremmed by. Denne gang er det ikke i huset, der er sket noget slemt, men det er omkring jorden, der hviler noget dystert.

Bag familien Creeds hus løber en velholdt sti, der fører op til dyrekirkegården. Et sted, som har en magisk energi over sig. Et sted, hvor byens børn gennem generationer har begravet deres afdøde kæledyr. Men bag dyrekirkegården lurer nogle kræfter, som er langt større, end Louis Creed nogen sinde havde drømt om, da han og familien flyttede dertil. Og det er stadig større og mørkere, end han forestiller sig, da han begraver sin datters kat på den magiske gravplads. Kirkegården har sin egen vilje og påvirker de mennesker, der krydser grænsen. Snart befinder Louis Creed sig på dybt vand, og hans egen og hans families skæbne befinder sig på en knivsæg.

Louis bliver hurtigt venner med Jud Crandall, der sammen med sin kone bor lige over for på den modsatte side af vejen. En hovedvej, der er stærkt befærdet af lastbiler. Trods en stor aldersforskel finder Louis en nær ven og faderfigur i Jud, og Jud kender til alt, der er foregået i området.

Dette er absolut en King-roman af høj klasse. Der er en underliggende tone af uhygge gennem hele fortællingen, hvor man aldrig helt føler sig sikker på, hvilket skridt bogen tager, og hvor langt ind i mørket King fører læseren. Man kan ikke lade være med at stille sig selv spørgsmålet: Hvor langt ville jeg være villig til at gå for at stilne sorgen?

Bogen har en meget velkendt følelse over sig. Som jeg nævnte, har den en struktur, som man kender fra andre gysere. Men så fører King historien lidt længere ind i det mørke og ubehagelige. Han er ikke bange for at beskrive og fremkalde dystre billeder og ubehagelige handlinger. Vi oplever familiefejder og makabre scener, der får tæerne til at krumme sig sammen. I næste øjeblik er der små, humoristiske kommentarer, der både letter stemningen og øger den følelse af mørke og fortvivlelse, som Louis Creed selv gennemgår.

Det er på mange måder en ubehagelig bog, og det er det, som gør den så god. Dyrekirkegården er en klassisk Stephen King-roman og et glimrende eksempel på kombinationen af fantasy og gys. Et must read.

Stephen King: Dyrekirkegården. Forlaget Hr. Ferdinand, 2019. 338 sider.