Marguerite Duras, (1914-1996), voksede op under trange kår i Fransk Indokina i Sydøstasien med sin familie. Da hendes far blev syg, flyttede han tilbage til Frankrig og efterlod sig kone og børn. Først da Marguerite blev 17 år, vendte hun tilbage til Frankrig for at studere politik og jura. Hun blev senere forfatter og filmproducer og skrev gennem årene en række noveller og filmmanuskripter, hvoraf flere blev udgivet. Elskeren er en biografisk fortælling om hendes opvækst i Fransk Indokina med sin mor og to brødre.

Marguerite er kun 15 år, da hun indleder et forhold til en ung kinesisk millionærarving. Han er hendes første elsker, og selvom hun ikke hovedkulds mister sit hjerte til ham, fyldes hun af et voldsomt begær. Hver dag bliver hun efter skole hentet på sin kostskole af hans limousine, for at blive kørt hjem igen inden hun skal sove. Selvom hendes mor ikke direkte ved før senere, at Marguerite har indledt et seksuelt forhold til manden, bifalder hun det på sin vis. Hvad kan man vente sig af en ung pige, der er vokset op fri som en fugl, hævder moren, da hun bliver indkaldt til et møde om Marguerites opførsel. Og da skolen har brug for hvide piger til at øge skolens popularitet, får Marguerite lov til at gøre, hvad hun vil. Da de andre piger på skolens forældre efterhånden finder ud af, hvad der foregår, får deres døtre strenge ordrer om ikke at tale til Marguerite, og hun ender med at være ensom og isoleret resten af sin tid på skolen.

Elskerener en meget kort bog, men med en skelsættende historie om det at gå fra barn til ung kvinde. Marguerite Duras skrev bogen som 70-årig, og alligevel har hun formået at få den helt specielle følelse frem, som opdagelsen af kødets lyst er, når det sker første gang. Den altoverskyggende trang til at opleve det igen, uden den modne kvindes fornuft til at tænke over konsekvenserne.

Elskeren er den anden bog af Marguerite Duras, jeg har haft fornøjelsen af at læse. Hun har en evne til at trække læseren rundt i manegen, så man ofte mister grebet om fortællingen, dog for at finde det igen på den næste side. Hendes skrivestil er meget sanselig, og hvor min oplevelse af Marguerite Duras’ fiktive bog Lol. V Steins henførelse var en positiv introduktion til Duras’ forfatterskab, synes jeg, at Elskeren var en langt stærkere læseoplevelse. Måske fordi den beskriver Duras’ forhold til sin mor og sine to brødre, som jeg var meget nysgerrig efter at høre mere om, efter jeg havde læst om hendes noget anderledes opvækst i Sydøstasien.

Marguerite Duras: Elskeren, Gyldendal, 112 sider, februar 2019