Med lov skal land bygges. Jyske lov er næsten 800 år gammel, og har ikke været gældende ret i mere end 330 år (og dog – dele af loven gled ind i Christian d. 5.’sDanske Lov). Alligevel fylder jyske lov meget i vores bevidsthed og vores forståelse af Danmarks historie som retssamfund. Nogen gange med rette – og andre gange som en del af en knap så sandfærdig national myte, som Helle Vogt så fint viser i denne nyeste udgivelse i serien 100 danmarkshistorier.

Det var, som alle nationalsindede vil vide, kong Valdemar Sejr, der stod bag Jyske Lov. Loven dateres til 1241, og blev godkendt få uger inden kongens død. De fleste kan nok regne ud, at det næppe var kongen selv der formulerede loven eller dens berømte fortale, men myten om Valdemar som den store lovgiver spredte sig hurtigt – også i middelalderen. Også selvom der måske ikke er helt historisk enighed om, hvordan og hvornår den berømte fortale blev forfattet.

På Valdermars tid brugte man stadig landskabslove, og derfor var Jyske Lov kun en af flere love i det danske rige. Selvom indledningen til Jyske Lov – det berømte Med lov skal land bygges – er en af middelalderens ikoniske danske sætninger og stadig taler til vores retsfølelse, så er resten af loven langt fra vores moderne syn på straf, retspleje og samfund. Middelalderen var et fundamentalt anderledes samfund, og det kan aflæses i loven.

Jyske lov viser et samfund, der brugte straf anderledes end i dag. De fleste er nok klar over, at dødsstraf, tortur og legemstraf var legitime i middelalderen. Når man læser Vogts gennemgang af Jyske Lov, får man øjnene op for, at det var selve retssamfundet, der var fundamentalt anderledes i en tid, hvor der ikke fandtes politi og hvor nogle af loven vigtigste bestemmelser ikke handlede om straffelov, men om ægteskab, arv, ejendom og familieret. Det var en tid, hvor man kunne sværge andre fri af anklager – hvor mærkværdigt, det end lyder i dag.

På fornem vis bliver denne gennemgang af Jyske Lov dermed ikke en kedelig udlægning af paragraffer, men derimod en prisme man kan se middelalderens værdier og samfundsopbygning igennem. Når Jyske Lov indeholder bestemmelser om f.eks. kvinders ret til at eje og arve ejendom, så siger den også noget vigtigt om kvinders stilling i samfundet – og dermed om hele middelalderen i Danmark. Det er vældig interessant, ligesom gennemgangen af ejerforhold til jord siger noget vigtigt om hvordan det var at leve dengang.

Da Danske Lov blev vedtaget af Christian d. 5 i 1683 faldt Jyske Lov bort efter at have været gældende ret i mere end 400 år. Dele af Jyske Lov blev dog inkorporeret i Danske Lov, og først i 1800-tallet forsvandt de sidste bestemmelser. Fascinationen af Jyske Lov om dens berømte indledning forsvandt dog ikke – tværtimod – og lever videre den dag i dag. Siden 1800-tallet har loven været en del af vores nationale myter, brugt og misbrugt af skiftende politiske vinde for at retfærdiggøre det syn på fortiden, der passer nutiden bedst. Også dette gennemgås ganske fint og forståeligt af Helle Vogt.

Jyske lov er et vigtigt dokument i danmarkshistorien og i retshistorien. Hvis man interesserer sig det allermindste for middelalderen eller retshistorie, eller hvis man bare gerne vil vide mere om baggrunden for den mest citerede lovtekst i Danmark, så kan det klart anbefales at bruge en aften på de 100 sider i Helle Vogts Jyske Lov.

Jyske Lov er attende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling. Bøgerne koster 100 kr stykket.

Vi har anmeldt alle bøgerne i serien – skriv danmarkshistorier i søgefeltet i øverste højre hjørne, så finder du dem.

Helle Vogt: Jyske Lov. Aarhus Universitetsforlag, 100 sider. Udkommer 14. februar 2019