Blinde Vajsja har to øjne, men ingen af dem kan hun se nutiden med. Det ene viser hende fortiden, det andet viser fremtiden. Står en kvinde foran hende, ser hun med det ene øje et lille barn og med et andet en gammel, kroget kone. Intet ønskede Vajsja mere, end at hendes to øjne ville mødes, så de kunne se den samme nutid, men ak…

Historien om Vajsja fortælles på fire korte sider, og det er ganske enkelt både rørende og genialt. Det er også sigende for en utrolig stærk novellesamling af bulgarske Gospodinov.

Centralt i novellerne er relationer mellem mennesker, mange steder baseret på et tilfældigt møde mellem fremmede. Et møde, der sætter sig varige spor i Løgstrups ånd: man kommer til at holde noget af et andet menneskes liv i sin hånd.

De små noveller kommer vidt omkring. Her er historien om manden, der ville gå i seng med kvinder med navne i alfabetisk orden, men som fik et problem da han nåede til W. Her er historien om manden, der solgte sine ejendele for at få råd til at blive boende i sit hus. En konduktør og en passager på et tog, der fortæller hver sin historie uden at kende hinandens sprog. Faderløse Stumpen, der søger faderfigurer andre steder. Og mange, mange flere, der bedst kan betegnes som små perler.

Blinde Vajsja er 30 noveller på kun 254 sider (inkl. efterord x 2), og der er altså tale om ganske korte noveller. Små punktnedslag, i novellens allermest fortættede form. En lille anekdote eller fortælling i hver: kort, præcist og skåret helt til benet, hvor alt det gode er med. 30 ufortyndede små lækkerbidskener, der bør tiltrække enhver litteraturelsker.

Jeg synes normalt, at novellesamlinger er en svær genre. De er tit ikke rigtig helstøbte, og ofte er der for mange historier med, der mest er fyld. Det er på ingen måde tilfældet her. De 30 noveller er oprindeligt heller ikke bare fra én novellesamling, men udvalgt af oversætter og forlægger Helle Dalsgaard fra to novellesamlinger. Uden at kende de fravalgte noveller tør jeg godt sige, at det har hun gjort godt.

En del af novellerne har et bulgarsk særpræg, fordi de omhandler forhold der relaterer sig til Bulgariens historie som eks-kommunistisk land. Det er sjældent i forgrunden af historien, men ligger nogle steder som en lille, eksotisk understrøm, der understreger deres særpræg på den absolut bedste måde.

Jeg har tidligere læst En naturlig roman af samme forfatter. Det var en udmærket og interessant roman, uden at jeg nødvendigvis var helt oppe og ringe. Det er jeg med Blinde Vajsja, som er en i særklasse vellykket novellesamling, der viser hvad genren kan, når den er allerbedst. Det er sjældent at bulgarsk litteratur rammer det danske marked, så snyd ikke dig selv for denne oplevelse.

Georgi Gospodinov: Blinde Vajsja – og andre historier. 254 sider, Jensen & Dalgaard. Oversat af Helle Dalgaard, 2018