Det starter med en skilsmisse, med tomrummet efter det sluttede samliv. Denne skilsmisse, dette tab, væver sig igennem denne lille fine bulgarske roman. Den handler om at skilles i ordets bredeste forstand. Her er både adskillelsen og udskillelsen, men også en søgen efter at finde hjem.

Undervejs kommer vi både omkring fluer, lort, antikkens toiletter og meget andet profant. Fortælleren strejfer mellem flere niveauer, teksten væver sig igennem flere lag og selvreferencer for slet ikke at tale om referencerne til verdenslitteraturen. Det er en spøjs oplevelse, men også en spændende læseoplevelse.

En naturlig roman er en kronologisk roman, med en begyndelse, en midte og en slutning. Det er mere end nedslagsroman, hvor teksten bevæger sig rundt i små spring, som bliver man afledt og kommer til at tænke på noget andet end man var i færd med. Fluer, for eksempel, eller romerske toiletter.

Undervejs stifter vi bekendtskab med en forlægger, en forfatter, en hjemløs og en fraskilt, der måske nok er samme mand man så alligevel ikke helt. Rollerne flytter sig, perspektivet forandres, fortælleren skilles fra sig selv og forsøger at finde tilbage.

Det er ikke nemt at give et handlingsreferat af En naturlig roman, for bogen leger med genren, bevæger sig rundt om sig selv og sin læser, og udfordrer forfatterens rolle i sit eget værk.

En naturlig roman er usædvanlig og udfordrende. Et interessant bekendtskab, og formentlig den første bulgarske roman jeg nogensinde har læst.

Georgi Gospodinov: En naturlig roman. 180 sider, Jensen & Dalgaard. Oversat af Helle Dalgaard, 2018