David Trads har i flere af sine bøger været ude med riven efter Donald Trump – for nu at sige det mildt. Ingen kan være i tvivl om, at han foragter og vel nærmest hader USA’s nuværende præsident.
Her i hans nyeste bog nævnes Trump så ikke en eneste gang, for emnet er nemlig alt det fantastiske ved USA; optimismen, gå-på-modet, visionerne om lighed og frihed og tiltroen til at, alt bliver bedre, bare man arbejder hårdt nok og tror på fremtiden. Det er netop disse kvaliteter, som vil gøre Trump til en parentes, og en præsident, der havner på historiens mødding med et elendigt eftermæle. Og det er de kvaliteter, som vil sikre, at USA vender stærkt tilbage, skriver Trads.
Da bogen udkom i oktober, var det nemt at affeje den som naiv og blåøjet. For se lige på de mange elendigheder, se de helt ekstreme forskelle mellem rig og fattig, se det elendige sundhedssystem, Trumps enorme magt og undermineringen af demokratiet etc. etc. Men her lige efter midtvejsvalgets syngende lussing til Trump og Republikanerne ser det unægtelig ud som om, at Trads har fat i noget.
Forfatteren tager os med på en rejse tværs over nationen, og der er hyppige erindringsglimt fra hans eget møde med USA som helt ung udvekslingsstudent. Her blev der født en begejstring og fascination, som har fulgt ham lige siden. Vi møder nogle af dem, han lærte at kende på sine første besøg, og dem der er kommet til senere.
Bogen bliver heldigvis ikke en slags biografi med fokus på Trads selv. Læseren får en fin og letforståelig introduktion til nogle af de vigtigste pejlepunkter i USA’s historie, ikke mindst nationens fødsel, arbejdet med forfatningen og den helt tidlige statsdannelse. Forfatteren ser også på, hvorfor socialisme og kommunisme aldrig rigtig har fået en politisk position, og så fylder de farvedes kamp for frihed og borgerrettigheder også i bogen.
Trads er dog ikke mere begejstret, end at han også har øje for de amerikanske dilemmaer og udfordringer. Nationen er dybt splittet, man er ikke politiske modstandere længere men snarere direkte fjender, der er fattigdom og hjemløse og så den skammelige ulighed, der nærmest er eksploderet de seneste årtier.
Her peger Trads blandt andet på, at de 400 rigeste i USA de seneste 30 år har øget deres formuer med knap 1.700 procent. De lavestlønnede amerikanere har i samme periode tabt 25 procent af deres formuer. Og grotesk nok er det en regering med en samlet privat formue, inklusive Trumps, på 14 mia. dollars, der skal gøre noget ved den ødelæggende ulighed. Det er svært at forestille sig.
”Morgen i Amerika” er veloplagt og underholdende fortalt, og man mærker tydeligt forfatterens glødende entusiasme. Og med det nyligt overståede midtvejsvalg, synes der at være noget at have optimismen i.
David Trads; Morgen i Amerika. Grønningen 1.187 sider, oktober 2026
