Råt og ufiltreret fortæller Kasper Bjerre i sin digtsamling Svovl om tiden, efter han gik fra sin kæreste gennem mange år. Der er ikke lagt fingre mellem nogen af oplevelserne, hans Tinder-dates eller den ligegyldighed hvormed han valgte dem. Alligevel skinner ensomhed og kaos igennem i hvert eneste ord.

Han var 30 år, da han forlod sin kæreste, og hun gik helt ned med flaget. Hun forsøgte at begå selvmord og efterlod ham med en enorm skyldfølelse. En følelse han den sommer dulmede med druk, Tinder-swipes og one-night stands.

Snart går jagten på et hurtigt adrenalinfix i Københavns byliv i gang, og han opretter en profil på Tinder. Der er match med den ene pige efter den anden. Det kan ikke gå stærkt nok. Tomheden skal fyldes ud med mennesker, druk og sex. Så meget, at man som læser får kvalme undervejs.

You have a new match
det hedder Laura og er 19
Josephine skriver og spørger
om jeg kom godt hjem
Mia svarer ikke længere
Carina snapper sine bryster til mig
jeg skriver til hende at jeg spiller pik
det gør jeg ikke

Men facaden krakelerer, efterhånden som han møder flere og flere piger. Hans Tinder-swipes bliver en mani. For hvem har liket ham, og hvem er i nærheden? Han skal bekræftes igen og igen. Han bliver forvandlet til noget helt andet end den, han var, da han var sammen med sin eks. Nu er han en kæmpe idiot, der ikke husker navnet på de piger, han mødes med. En der ikke kan få den op at stå, fordi han ikke længere kan mærke sig selv.

Hvor beskidt digtsamlingen Svovl end må virke, og hvor usympatisk jeg synes Kasper Bjerre er over for de piger, han skriver om, så er den samtidig sindssyg interessant at læse. Teksten er pirrende, ærlig og uden filter. For hvordan kan man egentlig etablere en tæt relation til et menneske med et datingsystem, der er så overfladisk, at man swiper til højre for at synes godt om nogen og til venstre for at ignorere dem? Og hvem er Kasper egentlig uden nogen forventninger at leve op til?

Jeg er kæmpe fan af Kasper Bjerre. Det er så fint, at han ved at skrive om den grimme side af sig selv blotlægger sin mest sårbare side. For i den perfekte verden er det den uperfekte, der træder frem. Og med fokus på hvordan de sociale medier får folk til at fremtræde så ufejlbarlige, viser Bjerre bagsiden af medaljen og en altoverskyggende angst for at være alene med sine tanker.

Kasper Bjerre: Svovl, Gentlemens Jockey Club, 77 sider, 2016