Andersen & Nielsen: Farligt
Verden er et utrygt sted. Kriminaliteten stiger, terroren truer og vores sundhed er truet af pesticider, højspændingsmaster og GMO-mad. Og så er der miljøtruslerne og klimaforandringerne. Det er en farlig tid at være i live på, ikke sandt?
Nej, det er ikke sandt. Og det er lige præcis hvad økonomen Steffen Andersen og journalisten Hans Jørgen Nielsen har sat sig for at bevise i bogen Farligt, der har undertitlen: Hvordan de fodrer din frygt og hvorfor du æder det.
På en pædagogisk og letforståeligt måde går de to forfattere gennem mange af tidens største trusler, og gennemhuller effektivt myterne. Kriminaliteten er faktisk faldende, og sandsynligheden for at blive udsat for en voldelig forbrydelse er lavere end nogensinde i verdenshistorien. Terror er en forsvindende lille trussel, og der er langt flere mennesker, der bliver dræbt i trafikken. Alligevel går vi i panik over truslen og burger uanede summer på at gøre den lille trussel endnu mindre.
Det samme gælder pesticiderne og højspændingsmasterne – de sidste er faktisk dokumenteret ikke farlige, hvilket ikke forhindrer folk i at være bekymret. Det samme gælder GMO-maden, der er undersøgt igen og igen uden at man har kunnet påvise nogen skadevirkninger, hvilket ikke forhindrer ellers velrenommerede miljøorganisationer som eksempelvis Greenpeace i at puste til frygten.
Bogen er spækket med eksempler, der viser hvordan det er nemt at piske en stemning op og gøre folk utrygge. Forfatterne viser også, hvorfor nogen faktisk har en interesse i det. Det er nemlig godt stof, både for de journalister, der skriver om det, de politikere, der kan demonstrere handlekraft ved at reagere på det, og de organisationer der hverver medlemmer på at kæmpe imod ”noget farligt”.
Farligt skylder den amerikanske forfatter Stephen Pinker en del – hvilket de ikke lægger skjul på – men det er forfriskende at få en bog, der også indeholder danske eksempler.
Svagheden ved bogen er, at den selvfølgelig laver ”cherrypicking” altså kun vælger de sager, hvor truslen har vist sig at være overdrevet. Det indrømmer forfatterne selv, og det er jo også nemt i bakspejlet at se, hvor man overreagerede på en bekymring (om end jeg ikke er sikker på, at man altid kan kalde reaktionen på terror for en overreaktion). Det er langt sværere at skelne ubegrundede bekymringer fra alvorlige faresignaler, som offentligheden bør tage alvorligt. Når bogen koncentrerer sig om de ubegrundede bekymringer og kommer den også til at give indtrykket af, at alle bekymringer har vist sig grundløse og at ting løser sig selv.
Det er et synspunkt, som nogle holder meget af på klimaområdet, fordi det betyder at man ikke forsøger at lægge livsstilen om for at forhindre klimaforandringerne. Forfatterne forsøger selv at adressere det, og deres ærinde er bestemt ikke at tale imod en grøn omstilling, men jeg synes ikke de kommer rigtig troværdigt i mål på den del. De kommer selv med 7½ forslag til at træne vores skepsis, og for mig at se er de principper lige så velegnede til at afvise ægte bekymringer som til at afvise ubegrundede. Læs dem og brug dem f.eks. på asbests farlighed, ozonhullet og AIDS smitten i 80erne og se, at konklusionen ville have været, at man ikke skulle have frygtet dem så meget. Alle sager, der kun er kommet under kontrol fordi samfundet faktisk reagerede på en trussel, det ikke kendte det fulde omfang af.
Når det er sagt, så er Farligt både god underholdning og en bog, man bliver klogere af. Den er dejligt uhøjtideligt skrevet med gode, velresearchede eksempler. Anbefales til alle, der gerne vil udfordres lidt og som gerne vil blive lidt klogere på bekymringsindustrien.
Andersen & Nielsen: Farligt. 310 sider, Gyldendals Bogklubber. 2018