Når jeg sidder med Autonauterne på kosmostradaen i hånden, kan jeg ikke undgå at blive imponeret over det flotte omslag og tænke, om bogen egentlig kan leve op til den smukke indpakning. For hvordan kan en måneds ophold på forskellige rastepladser på strækningen mellem Paris og Marseille fylde hele 398 sider?

Men det er ikke blot en rejse, hvor vi får afdækket motorvejsstrækningens 65 rastepladser i intervallet to om dagen, men en rejse ud i det ukendte for to nye opdagelsesrejsende; Julio Cortázar og Carol Dunlop. Med sig har de forplejning til flest mulig dage, to skrivemaskiner, et kamera til at dokumentere turen, en masse bøger og musik og de opdagelsesrejsende Jacques Cortier og Columbus i tankerne.

Bogen er udover aktuelle facts skrevet i et eventyrligt fortælleunivers med farer, der lurer på næsten hver eneste rasteplads og spioner i alle skraldespande. Folkevognsrugbrødet er blevet døbt Dragen Fafner, og Julio og Carol går under navnene El Lobo og Osita. Det der gør bogen ekstra interessant er, at alle oplevelser er dokumenteret, rastepladserne er nøje optegnede, og der er en daglig rejsedagbog med tilhørende fotodokumentation. Carol og Julio har skiftevis skrevet de forskellige afsnit med smukke kærlighedserklæringer til hinanden, og det gør, at bogen først og fremmest føles som en kærlighedshistorie mellem de to.

Indimellem får parret besøg af venner hjemmefra medbringende nye forsyninger og godt selskab. Her kommer historien ned på et almindeligt hverdagsagtigt niveau, som jeg foretrak mere, end når bogen tog en lidt for surrealistisk afstikker i drømmeform. Vi ser brevene fra en mor til sin søn, med observationer af det mystiske par på motorvejsstrækningen mellem Paris og Marseilles, og hendes mistro til, hvad parret mon lavede der. Det er en sjov vinkel på fortællingen, at denne tredje person, som uden tvivl er opdigtet, har sin egen historie sideløbende med de opdagelsesrejsende.

Alt i alt nød jeg bogen, selvom jeg synes, den var lang at komme igennem. Den store vekslen mellem de forskellige skriveformer var til tider noget forvirrende, og bogen gjorde sig bedst i små doser, i stedet for en læseoplevelse i et stræk. Dog ledte deres fantasifulde skrivestil mine tanker hen på varme himmelstrøg, sommerferie og kold hvidvin i skyggen på en hed sommerdag. Og hvem har ikke lyst til at opleve det?!

Kort efter turens afslutning i 1982 døde Carol i en alder af 36 af en knoglemarvsfejl, og Julio måtte færdiggøre bogen alene. Han døde to år senere som 69-årig af leukæmi. Autonauterne på kosmostradaen blev skrevet som en endelig afsked og en sidste kærlighedserklæring til Carol.

Julio Cortázar & Carol Dunlop: Autonauterne på kosmostradaen, Skjødt Forlag, 398 sider, november 2018