Sam Berger flyver stadigt lavt, for han befinder sig der, hvor vi efterlod ham i bind 2, eftersøgt for at skyde en morder – selv om han er uskyldig. Hans partner Molly Blom ligger på hospitalet i koma på intensiv, også efter en episode i bind 2, og hun er gravid med Sams barn. Det hele er ret rodet for ham.

Han er placeret i en hemmelig sikret hytte langt ude i ingenting. Men dykke det kan han, og det gør han ned i det mørke kolde vand, hvor han ryger ud over kanten og befinder sig i det såkaldte midtvand, der hvor man bogstaveligt talt ikke kan se, hvad der er op eller ned. Det er skræmmende uhyggeligt, for lige meget hvad vej han vender sig, så er der intet, der indikerer retningen. Han finder dog vejen op ved at se på boblerne fra sin luftflaske.

Han kæmper også med at finde mening og retning oppe over vandet. Så selv om han er på landjorden, så er han stadig i midtvandet. Mens Sam forsøger at stykke alle brikker sammen i det komplicerede spil, som han er en del af, og hvor han ikke ved, hvad der er op eller ned eller hvem han kan stole på, kæmper Molly for sit liv. Det lykkes for hende, for hun vågner mirakuløst op af sin koma og stikker af fra hospitalet. Hvordan det kan lade sig gøre, får man en forklaring på senere i bogen – lige som mange andre brikker falder på plads. Men indtil forklaringen kommer, havde jeg en fornemmelse af, at nu var det lige vildt nok.

Sam og Molly kæmper med tiden for at finde en bortført pige, og hun er kun toppen af isbjerget. For det viser sig, at terror emnet og planlagte terrorhandlinger mod Sverige, nærmere bestemt Stockholm, er en del af forklaringen på alt det, der er sket og vil ske for Sam og Molly.

I dette tredje bind får vi svarene på alle de spørgsmål, der har været rejst tidligere i de to andre bind og de spørgsmål, som Midtvand rejser. Jeg sad tilbage med en stemning af, at ‘Nu giver det hele mening’. Men indimellem kan det blive en smule forvirrende, og man skal holde tungen lige i munden, når man læser krimien. Der er ingen tvivl om, at Arne Dahl skriver godt, sikkert og spændende. Hans beskrivelse af hvad midtvand er, og hvad det gør ved et menneske er virkeligt godt. Det virker helt klaustrofobisk. Det har også givet bogen dens titel, og det er en titel, der virkelig giver mening. Du kan ikke springe på her, men skal starte med Skyggezone og dernæst Indland, som også er anmeldt her på bloggen.

Arne Dahl, Midtvand, Forlaget Modtryk, oversat af Anders Johansen, 359 sider, august 2018