Kim Fupz Aakeson: Vitello, 24 julehistorier
Hvis du skal købe en december-højtlæsningsbog for børn, som er sidst i børnehavealderen og først i skolealderen, er julehistorierne om Vitello et kvalificeret bud. Hver dag i december er der en ny historie, som vil få smilene frem hos både børn og voksne. Og det er ofte sjovere for forældre/bedsteforældre/børnepassere m.fl. at læse noget for børn, som de også selv kan grine over. Det sikrer bogen om Vitello.
Vitello er en skøn dreng, der laver ballade med sine tvillingevenner Max og Hasse og møgungen William, fordi Vitellos mor, der er vild med Gregers, nogle gange har tømmermænd eller skal handle.
I december er der en ny drengestreg hver dag. Ofte ment af et godt hjerte, men det falder ikke altid så heldigt ud for den skægge Vitello. Gregers er papfar og prøver at opmuntre Vitello til hjemmelavede gaver, og moren kæmper med opdragelsen af drengen og det forkvaklede forhold til mormor, der kommer til juleaften. en form for social-realisme pakket ind i barnlige øjne, og det fungerer altså godt.
Til børnene er der også en overraskelse, som kan bruges til at pynte hjemmet op – især god, hvis børnene er til monstre og den slags.
Mine varmeste anbefalinger til Vitello i december – vi vil prøve at nå at læse kapitlerne om morgenen, så vi alle kan tage af sted med et smil på læben.
Vitello, 24 julehistorier, Kim Fupz Aakeson, Gyldendal, 80 sider, udgivet 24. oktober 2018
[…] mere juleinspiration se her: Kim Fupz Aakeson, Vitello, 24 julehistorier, Line Leonhardt og Palle Schmidt: Nelsons jul, eller Anne Sofie Hammer: Villads fra Valby holder […]
[…] har anmeldt flere bøger i samme serie, blandt andet Vitello, 24 julehistorier, Vitello går til pigefødselsdag eller Vitello gør en god […]