Den fremtrædende færøske digter Jóanes Nielsen blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018 med sin 10. digtsamling, “Gudehoved”. Det er 6. gang han indstilles til prisen. “Gudehoved” består af 38 eksistentielle digte, som fint tematiserer ensomhed, alderdom og kroppens forfald i en hudløs ærlig og samtidig (galgen)humoristisk tone.

Hverdagens hændelser ophøjes og får dermed tillagt den særlige betydning, som de reelt har, og de spor, det printer i individet.

I digtet “Dørstolpe” beskriver han med poetisk og knivskarp præcision, det savn og det tomrum, der opstår hos de fleste, når børnene flytter hjemmefra.

“Da børnene stadig var i vækst/ plejede jeg at markere deres højde med kniv på dørstolpen/ skrev navn/ højde og dato/ under mærket./ Nu hvor de er blevet voksne og er fløjet/ spørger jeg mig selv/ på hvilken dørstolpe jeg skal markere min ensomhed.”

Det er fremragende poesi om store følelser og hverdagsrealisme fortalt i meget få linjer. Jóanes Nielsen fremtryller det væsentlige ud af det på overfladen ubetydelige, og skildrer en verden, der er i uorden. Mesterligt.

I digtet “Nøgent leje, møder vi et omsværmet forfatter-jeg, der er blevet ældre, og måske er ved at brænde ud. Det råt, ja næsten ubærligt ærligt og skærende direkte:

“En kvinde stillede mig det håbløse spørgsmål/ hvorfor hun nød at høre mig læse digte op./ Jeg fornemmede straks at hun var en af disse rablende nymfer/ som det er svært at beskytte sig imod/ hun kunne lige så godt have bragt mig sin kusse på en tallerken/ og bedt mig spise./ Jeg svarede at måske anede hun en antydning af profetisk gods/ i min magre statur/ mennesker har til alle tider agtet ordets tjenere med rødder tilbage til/ de dage hvor døden virkede yngre/ livet var prægtigt/ og uden grænser./ Når jeg kigger i mine ældre digtsamlinger må jeg konstatere at mine/ præstationer til stadighed bliver mere magre/ også min selvfølelse (…).”

Juryen begrundede indstillingen til Litteraturprisen således:

“Der fornemmes en speciel fortælleglæde i Jóanes Nielsen digte, som næsten minder om små koncentrerede romaner med store historier og livsanskuelser fra en svunden tid, alt mens de agerende personer virker mærkeligt til stede her og nu.”

Jeg holder af Nielsens fabulerende og fortællende stil, og hans evne til at få dagligdagen og de små og store oplevelser til at funkle. Til gengæld er hans distancerende ironiske tone ikke lige min kop te. Måske fordi jeg hverken er færing eller forfatter med mange værker bag mig fremfor foran mig? Måske fordi den ironiske distance næsten overdøver poesien?

Digtsamelingen er meget indbydende og smukt trykt. Og som en ekstra bonus er “Gudehoved” illustreret med smukke linoleumstryk af forfatterens hustru, billedkunstneren Rannvá Holm Mortensen.

Jóanes Nielsen: Gudehoved, Forlaget Torgard, 84 sider, illustreret med linoleumssnit af Rannvá Holm Mortensen, 23. oktober 2018. Oversat fra færøsk til dansk af Hugin Eide.