Josef Mengele er én af de mest grusomme mennesker i verdenshistorien. Det kan der overhovedet ikke herske nogen som helst tvivl om. Ja ja, for mange i dagens krænkesamfund er det mennesker som Trump eller Lars Løkke Rasmussen, der er de ’mest forfærdelige mennesker’ i verden. Tro mig, de er helgener. De er mennesker med lidt andre meninger end nogle andre. Og de er munke i sammenligning med mennesker fra selv den relativt nære historie. Og heriblandt Doktor Josef Mengele.

Som SS-læge i koncentrationslejren Auschwitz fra 1943-45 var han krigsforbryder af den absolut værste skuffe. Han eksperimenterede på forfærdeligste vis med jødiske fanger, med dværge, handicappede, tvillinger og flere og var skyld i menneskelidelser og død af nærmest unævnelig karakter. Efter krigen flygtede han til Sydamerika, hvor han døde som en fri mand i 1979.

Bogen ”Da Josef Mengele forsvandt” er en helt igennem fantastisk historie – meget levende fortalt – om en brutal og magtforvirret psykopat af værste skuffe.

Vi får ham præsenteret helt ind til de inderste tanker, hvilket naturligvis må være baseret på gætteri. Men det gør også historien meget vedkommende. Jeg synes, vi kommer usandsynligt tæt på en person, der har en plads i verdenshistorien som et af de værste mennesker nogensinde. Men kender du intet til Mengele, og læser du blot bogen som en slags roman, så er det min opfattelse, at vi måske ikke får de rette redskaber til at komme tæt på ham.

Vi får hans tanker i masser af situationer både om alt det, han forlod i Tyskland og om hans nye situation i Sydamerika. Men vi får af helt naturlige årsager ikke en overflod af dialog eller samtaler i bogen. Og det er vi vant til fra romaner, der skal underbygge stærke portrætter af en eller flere personer i fortællingen. Det er det, der adskiller denne bog markant fra andre i samme genre.

Jeg kan godt lide bogen. Jeg forventer ikke en roman om Dødsenglen fra Auschwitz. Jeg forventer at komme tættere på dette afskyvækkende individ og at lære lidt om, hvordan han tænkte – både i hans dage som torturbøddel og ’læge’, og mens turen går i flugt fra Tyskland til Argentina, videre til Paraguay og endeligt til et virvar af lokationer i Brasilien. Og det får jeg. Oven i købet serveret i et letlæseligt og lækkert sprog (også selvom redaktøren lige skal tjekke op på navnemåde og nutid, når han serverer verberne).

Jeg sidder med en meget ubehagelig smag i munden, når jeg har læst bogen. Men det er ikke forfatterens skyld. Det handler udelukkende om emnet, personen – om Josef Mengele. Og når jeg har det sådan, så er det fordi, fortællingen har ramt mig. Jeg kan kun anbefale andre at søge den samme følelse, fordi den er baseret på fakta og viden om en person i en tid, vi aldrig må glemme.

Olivier Guez: ”Da Josef Mengele forsvandt”, Forlaget Bobo – Den franske bogcafes forlag, 240 sider, september 2018