Max Bendixen: Panterjægeren
Hvis man troede, at guldalderen var en støvet affære, kan man godt tro om igen. Den nye biografi om den berømte og rebelske billedhugger Jens Adolf Jerichau sætter fokus på kunstnerens stor-dramatiske liv, hvor oprør, nederlag, sidespring, skandaler og uægte børn var en del af hverdagen.
Selvom navnet Jens Adolf Jerichau måske ikke umiddelbart ringer en klokke, har du sandsynligvis set nogle af hans imponerende skulpturer foran Glyptoteket eller Vor Frue Kirke i København.
Jens Adolf Jerichau var en af 1800-tallets mest betydningsfulde kunstnere. Men hans oprørske og kompromisløse væsen satte ham i opposition til datidens magthavere, der nådesløst kørte ham ud på et sidespor, langt fra bestillinger og offentlig anerkendelse.
Biografien giver et nuanceret og næsten forstemmende indblik i en forpint sjæl, der kæmpede for sin kunst og forgæves søgte den anerkendelse, som hans enestående talent burde have givet ham.
Biografiens titel “Panterjægeren” refererer til navnet på Jerichaus skulptur af samme navn. Et im-ponerende værk, der blev Jerichaus helt store internationale gennembrud. Og som for en tid stad-fæstede hans enorme talent. Men det var en stakket frist.
Jerichaus uhørte udadskuende kunstneriske orientering, bragte ham på kollisionskurs med det da-værende toneangivende danske kunstmiljø. Han blev især udfordret af den berømte billedhugger Bissen, der faldt mere ind i tidens smag og løb med alle bestillingsopgaverne. Jerichau følte sig tilsidesat og blev mere og mere bitter. Hans egen hustru, kunstneren og verdensdamen, Elisabeth Baumann lagde afstand til ham. Jerichau søgte erotisk trøst hos sine modeller.
Biografien går også i dybden med samtidens helt store hemmelighed: At Jerichau ud over sine ni børn med hustruen Elisabeth, fik et uægte barn med en af sine modeller. Dette barn blev ingen andre end den berømte maler, J.F. Willumsen. Det rene guldalderguf!
Biografien har imponerende mange af Jerichuas værker med, og pludselig forstår man, hvor stor – og udbredt – en kunstner Jerichau var og er. Og man opdager, at man faktisk kender flere af hans værker. For eksempel er den imponerende David skulptur foran Vor Frue Kirke i København skabt af Jerichau. Det samme er det 2,5 meter høje krucifiks med Jesus-figuren, der står foran Jesuskirken i Valby. Foran Glyptotekets indgang på en af museets mest prominente pladser, står en skulptur, der viser ingen anden end Jens Adolf Jerichau med hammer og mejsel. Indenfor finder man endnu flere Jerichau værker. Det samme gør man på Statens Museum for kunst og i det offentlige rum. Gå selv ud og se!
Max Bendixen, Panterjægeren, September 2018, Forlaget Morgenstjerne