Uanset om jeg lå i sofaen eller sad ved køkkenbordet, så kunne jeg ikke lade være med at ranke ryggen flere gange undervejs under læsningen af Henning Grelles omfattende Stauning-biografi. For det var dengang der var rigtige politikere til, der kæmpede for rigtige sager og for at gøre en rigtig forskel. Ikke noget med burkaer og den slags. Nej, her handlede det om at forbedre arbejdernes levevilkår, holde sammen på samfundet og sikre en balance mellem by og land – og endelige holde et fornuftigt forhold til tysken under 2. verdenskrig.

Bogens hovedfokus er på den politik Stauning stod for og de politiske beslutninger Stauning tog. Hans privatliv berøres undervejs, da det naturligvis også er en del af fortællingen om manden med det lange skæg. Men Henning Grelle’s mission har tydeligvis været at beskrive politikeren Stauning og hans politiske samtid.

Bo Lidegaard skrev et mammutværk i to bind om Jens Otto Krag på tilsammen mere end 1000 sider. Henning Grelle har ”kun” skrevet 516 sider om Stauning, der var statsminister i en meget længere periode – og var i en helt anden politisk vægtklasse. Derfor skulle man per automatik tro at Grelle var mere overfladisk og ikke fik det hele med. Men nej. Grelles bog er nok bare skrevet skarpere og redigeret mere håndfast, hvilket bestemt er en fordel.

Afsnittet om det nordiske og europæiske samarbejde mellem socialdemokrater kan man dog sagtens hoppe let og elegant henover uden at gå glip af noget.

Stauning var uden sammenligning den største og mest markante statsminister dette land har haft og ham, der lagde grundstenen til det moderne Socialdemokrati og velfærdssamfundet. Men 600 sider eller mere havde simpelthen været for meget og et udtryk for en manglende evne til at vinkle og prioritere stoffet.

Henning Grelle er leder af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, og han har derfor haft direkte adgang til Staunings arkiv, der opbevares der. Grelle har derfor haft gode muligheder for at komme i dybden og det afspejles i den meget grundige gennemgang og mere end 800 henvisninger. Alle væsentlige begivenheder, udtalelser m.m. er dokumenteret med kildeangivelse.

På indholdssiden er der én væsentlig ting, der trækker det ellers særdeles positive helhedsindtryk ned. Det fremstår som om Stauning ikke kunne tage fejl. Alt hvad han sagde og gjorde viste sig efterfølgende at have været det rigtige og de andre tog fejl. At han var en helt unik politiker er der ingen tvivl om. Men lur mig om ikke han bare en enkelt gang i mellem har taget fejl. På det punkt svigter Henning Grelle gevaldigt og hans egen fascination af den store socialdemokrat skinner desværre for meget igennem her.

På formsiden mangler jeg i helt uhyggelig grad en tidslinje for mandens liv og levned. Hvornår blev han valgt til hvilken fagforenings- og formandspost og hvornår døde den første kone og hvornår kom nummer to til? En anden meget nyttig information bagerst havde været en liste over ministrene i de forskellige regeringer, som Stauning var en del af.

Hvis man kun skal læse én Stauning-biografi eller kun har plads til én på bogreolen, så skal det være denne. Den er grundig og kommer hele vejen rundt om en mangeårig politisk karriere. Den er samtidig læseværdigt og forståeligt skrevet.

Henning Grelle: Thorvald Stauning – Demokrati eller kaos. Politikens Forlag, 2008