Hannah Arendt er blevet en del af vores fælles, intellektuelle arv. Hun er så meget superliga, at man nogle gange kan få fornemmelsen af, at hun bliver citeret – eller i hvert fald omtalt – mere end hun bliver læst. Derfor er det meget velkomment, at Informations forlag har udgivet De retsløse og de ydmygede, som er to essays af Hannah Arendt samt et uddrag fra Det totalitære samfundssystems oprindelse.

De retsløse og de ydmygede er et interessant indspark i en flygtningedebat, der er ældre end vi egentlig går og tror. Nationalstaterne har måttet forholde sig til flygtninge siden deres oprettelse, og flygtningespørgsmålet har luret i århundreder. Tænk de polske flygtninge i 1800-tallet, tænk armere efter 1. verdenskrig, tænk jøder i 2000 år, tænk russere efter revolutionen, tænk spaniere efter borgerkrigen, tænk…

I de to første essays reflekterer Arendt over hvad tilværelsen som flygtning gør ved et menneske. Hun var, som bekendt, selv flygtning fra nazi-Tyskland, og selvom jeg ikke er sikker på, at hendes oplevelser som flygtning i Frankrig og USA er overførbare på de oplevelser nutidens flygtninge fra en anden kulturkreds har når de kommer til vestlige lande – moderne informationsteknologi har også ændret betingelserne for kontakt med hjemlandet – så er det alligevel tankevækkende.

I uddraget fra Det totalitære samfundssystems oprindelse løfter hun temaet op til en drøftelse af menneskerettigheder vs borgerrettigheder, og ikke mindst et statsløst menneskes rettigheder. Uanset om vi proklamerer, at menneskerettighederne er universelle og umistelige, så er situationen dengang som nu, at statsløse ikke har nogen til at forsvare deres rettigheder. Det er ikke kun et problem for de statsløse selv, hævder Arendt, men for nationalstaten som helhed, at påstanden om lighed for loven ikke holder vand.

Generelt har nationalstaten svært ved at håndtere flygtninge og mere generelt også mindretal. Assimilation? Rettigheder? Rettigheder til at være anderledes eller retten til at være som flertallet? Arendt trækker på erfaringer fra hele Europa, når hun beskriver og kritiserer, hvordan regeringer har tacklet flygtninge, udlændinge og mindretalsspørgsmålet gennem tiden. Noget af det virker (desværre) meget nutidigt, men heller ikke Arendt har svarene på alle spørgsmålene. Til gengæld har hun kloge ord, der kan sætte tanker i gang.

Der skal lyde stor ros til Informations Forlag for at udgive De retsløse og de ydmygede. Det gav mig bestemt lyst til at læse mere Arendt, herunder især Det totalitære samfundssystems oprindelse, som jeg kun har stiftet bekendtskab med i uddrag. Den ser ud til at være udsolgt, så kunne man måske lokke Informations Forlag til en genudgivelse af dette vægtige værk på dansk?

Hannah Arendt: De retsløse og de ydmygede. Informations forlag, 160 sider. Oversat af Claus Bratt Østergaard, 2017