Jeg sidder med en følelse af at have ført en lang og meningsfuld samtale med et menneske, jeg ikke kender. Sådan rigtigt talt sammen. Et fremmed menneske har fortalt mig sin historie på en sårbar, men fattet måde. Mathilde Walter Clark skriver virkelig godt og man falder ganske enkelt bare ind i rytmen og nyder.

Lone Star er fortællingen om forfatterens forhold til sin amerikanske far – eller manglen på samme. Hun er opvokset i Danmark med sin mor, mens faderen boede i USA. Minderne dækker over nogle sporadiske besøg i København med en fast tur på kinesisk restaurant, lige som der blev sendt en julecheck hvert år. Og så en sommer hvor hun fik lov til at bo hos sin far og hans nye kone og sine halvsøskende.

Kontakten mellem far og datter er meget sparsom og på et tidspunkt ikkeeksisterende. Men da Mathildes stedfar hjemme i Danmark dør, bliver hun pludselig meget opmærksom på den far, der sidder på den anden side af Atlanten. Hvad hvis han dør, uden jeg lærer ham at kende? Hvad hvis ingen ringer, når han dør? Det bliver startskuddet til en rejse til USA, hun aldrig havde troet skulle finde sted. 10 dage tilbringer hun med sin far, hvor de besøger slægtninge og steder med familiehistorie. Snakker, spiser, er stille sammen. Og hele tiden håber Mathilde på en forklaring, en forløsning.

Bogen er opdelt i to dele – en erindringsbog, som er alt det Mathilde husker fra sin barndom, og en rejsebog, der er en slags rejsedagbog over rejsen til USA og dagene med faderen. Første del er fantastisk og greb mig mest, hvorimod anden del på en eller anden måde bliver for lang og detaljeret. Det er helt tydeligt en bog, der også er skrevet for Mathilde selv. I frygten for at miste historien må den skrives ned. Det er meget personligt.

Anden del indeholder dog nogle virkelig kloge og rørende øjeblikke, som på ganske få linjer fanger essensen af hele bogen efter min mening. ”Min far skubber vognen. Det kommer bag på mig hvor meget almindeligheden i denne aktivitet fryder mig, at gå rundt mellem hylderne og lægge ting op i vognen, avokadoer, bananer, salte mandler. At opdage at vi ved hvad hinanden vil have, selvom vi aldrig før har været på indkøb sammen. (…) Koreografien, synkroniseringen, sikke en blid elegance. Vi danser, vugger, tusser gennem gangene med indkøbsvognen og tanker op med titusinde hverdage”.

Jeg blev så rørt af denne beskrivelse og lykkelig på forfatterens vegne. For selvom, som forfatteren også selv skriver på et tidspunkt, ”at min familiebog aldrig kan blive din familiebog”, så er denne fortælling så vedkommende og aktuel for så mange af os, selvom det er Mathildes personlige historie, at jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg dæleme skal skynde mig at lære mine forældre rigtigt at kende, førend det er for sent.

Det er en fantastisk roman. Læs den.

Læs også vores anmeldelse af Priapus af samme forfatter.

Mathilde Walter Clark, Lone Star, Politikens forlag, 16. august 2018, 426 sider.