// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Mathilde Walter Clark: Priapus
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Mathilde Walter Clark: Priapus

Skrevet af den 18. februar 2010 – 22:14Én kommentar

Har du også været sammen med Priapus? Listen er lang og i den sidste tid har mange – især bloggere – indrømmet at de også er blevet forført af den kære Priapus. Og forført er lige det man bliver af Mathilde Walter Clarks roman; Priapus, som udkommer i dag.

Priapus har, trods sit lidt specielle ydre, alt det der skal til for at forføre. Hans øjne er fulde af alt det, man allermest ønsker sig – sørgmodighed, vitalitet, længsel og eventyr.

Priapus kommer fra den lille by Normal i Illinois og med det navn som hans forældre giver ham, er det da også lidt at leve op til. Priapus lever det vilde liv i New York, men da han møder den skønne Faye, må han ændre sit liv – men kan han det?

Faye forsvinder i Stillehavet ud for Mexicos kyst og så ændrer Priapus´s liv sig for alvor. Vi tages med tilbage i tiden, til før Faye, til livet med Faye til tiden efter Faye. Men Priapus styres i høj grad af hans priapatiske emblem og kvinderne nedlægges på stribe.

Mathilde Walter Clark leverer en velskrevet forførerhistorie, der er morsom, trist, spændende og ikke mindst fængende. Det er en fornøjelse at blive ført ind et så forunderligt litterært univers.
Hun har tidligere skrevet Thorsten Madsens Ego i 2004 og Tingenes uorden i 2005.

Mathilde Walter Clark, Priapus, Samleren, 457 sider, 2010

Én kommentar »

  • Aksel Madum siger:

    Bedste danske roman siden Vi, de druknede.
    Mange planer, serveret i godt, saftigt sprog (fx. p 113), så langt fra de anæmiske udklækninger fra Forfatterskolen. Bør føre til et virkeligt gennembrud.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.