“Den måde, du kysser på, kan jeg godt huske. Eller rettere. Nu husker jeg den igen. Måden, du begynder dit kys. Stille. Du holder det. Lader dine læber hvile på mine.” ….”Du løber ud af mig – hvide varme dråber af dig – rammer den kolde marmorplade – du har sat mig på”.

Jeg elsker dig om femten år er Julie Baduras anden roman. Som debutromanen kredser også denne om den vanskelige kærlighed, forelskelse, begær og opbrud. De store almindelige og velkendte følelser vi alle støder på.

Debutromanen De dage med mig, der udkom i 2017 greb mig dog mere om hjertet end denne toer. Jeg kunne bedre mærke den kvindelige hovedperson i den første roman, måske havde den kvinde mere på spil, end den kvindelige hovedperson i den aktuelle roman?

Jeg elsker dig om 15 år er med sine ikke-tætskrevne 127 sider hurtigt læst og man kommer derfor heller ikke for alvor til at kende de to karakterer. Der er fortælleren, kvinden, som fortæller til et “du”, som er manden.

Den unge kvinde og den unge mand danner kortvarigt par, mens de er i 20 ´erne. Forholdet er ulige, han vil hende mere end hun vil ham. Da de mødes 15 år senere er rollerne byttet. Nu er hun mere hooked på forholdet end han er. Han stepper mellem to kvinder og man undres over, at hovedpersonen finder sig i det. Men sådan er det set før. Man længes. Man ønsker. Man brænder sig. Forelskelse og tiltrækning har aldrig været fornuftigt og rationelt.

Kærlighed er sjældent lige til. Kærlighed er en evig dans frem og tilbage og rundt om hinanden. Man skal være glad og tilfreds, når man danser den samme dans på samme tid.

“Du kommer gående helt dernedefra i morgensol. Gaden du går på er lang, men hvis du en dag spørger mig, hvordan gaden så ud den dag, så ved jeg det ikke, for jeg ser kun dig. Du går hurtigt, men det føles langsomt.”

Julia Badura: Jeg elsker dig om femten år, 2018, 127 sider, People´sPress