”Knoglekræmmerens vals” er en ordentlig moppedreng på 670 sider. Og det kan godt virke lidt afskrækkende, når der ligger en større stak bøger og bare venter på at blive læst. Men der går ikke mange minutter, før den truende mængde sider forvandler sig til forventning og glæde – samt – indrømmet – får mig til at snyde lidt.

Bogen er skrevet af skotske Stuart McBride, der i den grad har krimier som sit speciale. Hans romaner er solgt i over 2,5 millioner eksemplarer, og han har toppet den ene hitliste efter den anden med sine herlige krimier.

Jeg har gennem mange år elsket at rejse i Skotland. Og jeg elsker den skotske dialekt. Derfor besluttede jeg mig efter omkring 110 sider at se, om jeg kunne finde bogen på originalsproget som lydbog. Og det lykkedes. Jeg ville høre denne fortælling på skotsk.

Årsagen er, at ”Knoglekræmmerens vals” er sat op med masser af god dialog mellem en række betjente på en afsidesliggende politistation i den opdigtede by, Oldcastle, hvor de fleste af McBride’s bøger foregår, og netop dialog er ekstra godt, hvis det bliver læst rigtigt – med i det mindste lidt skotsk krydderi.

Det havde den rigtige effekt på mig, men jeg vil på ingen måde anbefale denne metode. Den virkede for mig. Men jeg er også så heldig, at jeg går op i dialekter og har et øre for forskellige sprognuancer. Læs blot bogen. Du vil få mindst lige så meget ud af dialogen i Nikolaj Kvistgaard Johansens glimrende oversættelse.

Ganske kort følger vi betjenten Callum MacGregor, der på stationen i Oldcastle bliver koblet på en sag, da de finder en gammel mumie på en losseplads. Det viser sig, at mumien både har forbindelse til en række forsvundne personer samt en meget nærtstående person i Callums eget liv. Og før vi ved af det, har sagen kastet Callum tilbage til en traumatisk begivenhed fra hans egen barndom, mens gerningsmanden stadig er fri.

Fortællestilen er hektisk og direkte, og det giver handlingen tempo og liv. Og så er den sprængfyldt med den slags humor, du finder blandt kolleger, holdkammerater eller søskende. Det giver den et glans af realisme og nærhed, der gør det nemt for mig at identificere mig med hovedpersonerne. Og så er beskrivelserne som oftest meget relevante og giver mig mulighed for at køre handlingen som en indre filmrulle – eller endnu bedre: som en miniserie.

Et brag af en fortælling, hvor tingene bare hænger sammen, som de jo oftest gør, når de store forfattere, slipper deres evner løs.

Knoglekræmmerens vals, Stuart MacBride, HarperCollinsNordic, 670 sider, Juni 2018.