Ja tak! Så er der dømt målscore med super krimi fra Geir Tangen – og han kommer helt suverænt overlegent i mål med sin Hjerteknuser.

Det er ingen hemmelighed, at jeg var vild med Geir Tangens første krimi, Maestro. Så jeg var meget spændt på Hjerteknuser, der er nummer to i hans planlagte trilogi om journalisten Viljar Ravn og politiefterforsker Lotte Skeisvoll. Han gør det godt – og jeg er stadig fan, både fordi han skriver spændende, og fordi han som forfatter blander sig i sin egen historie, denne gang med brug af intertekstualitet, idet han har referencer til andre krimier. De kommer til at fungere som en virkelighed i en fiktiv verden, selv om de selv er fiktive. Han henviser bl.a. til forfatteren Jørn Lier Horst og hans krimi Blindgyde. Han har også en humoristisk stil, som flere gange har fået mig til at trække på smilebåndet, som når han skriver:

”Håbløshed, selvmedlidenhed og apati. Tre trofaste følgesvende, som han godt kunne have ladet registrere som nærmeste pårørende”.

Men nok om sproglige virkemidler.

Der er gået ca. fire måneder siden vi forlod Viljar og Lotte i Maestro, og de forsøger begge at komme sig over deres møde med Maestro. Lotte har været ude af politiarbejdet, men vender nu tilbage, selv om hun ikke er helt klar. Men Viljar har brug for hendes hjælp, for det er faktisk hans 17 årige søn Alexander, der er i politiets søgelys. Alexander har nemlig været til en fest, hvor der både er blevet drukket og taget stoffer, og han har heller ikke holdt sig tilbage. Han er så påvirket, at han falder i søvn i en af husets soveværelser, hvor pigen Emilie også er gået omkuld. En pige, som han har et godt øje til. Da han vågner om morgenen godt tømmermandsramt opdager han, at Emilie er død. Han har ingen anelse om, hvad der er sket og forsøger at flygte fra huset, men bliver set af nogle af de andre fra festen. Dødsårsagen er svær at finde, men alt tyder på kvælning.

Alexander bliver fængslet, og han står ikke godt, for flere vidner har set ham gå ind i værelset om natten, men ikke komme ud igen – og der er ikke andre, der er kommet ind ifølge vidnerne. Selv har Alexander ikke meget at sige for han kan ikke huske hvad der er sket. Men Viljar tror på sin søns uskyld, og selv om både Lotte og vennen Johs forsøger at sige til ham, at Alexander måske ikke er så uskyldig og god en dreng, som han tror, så ændrer det ikke ved hans holdning. Alexander har bl.a. været med i en racistisk bevægelse.

Få dage efter bliver den unge fyr Yusuf myrdet af knivstik, og han var også med til festen. Han har en seddel på sig, der indikerer, at mordet er racistisk. Da Emilie også er mørk, peger det på at mordene hænger sammen og har racistiske undertoner. Det bliver understreget af, at den højreekstremistiske Geirmund Bakken også er dukket op til festen, selv om han er langt ældre end de 17-20 årige, som deltog.

Langsomt men sikkert bliver lagene i historien afdækket med store personlige følger for nogle af hovedpersonerne. Det er spændende og jeg glæder mig allerede til næste bog om Viljar og Lotte.

Geir Tangen, Hjerteknuser, Forlaget Modtryk, oversat af Anders Johansen, 410 sider, juni 2018.