Hans Mortensen: Dét, Svend mener, er…
”Jeg gjorde alt det rigtige”. Den sætning står ikke at læse i ”Dét, Svend mener, er…”. Men den står alligevel overalt, på alle sider, mellem alle linjer. Bogen er nu afdøde Svend Aukens fortælling om sig selv og sit liv. Fra sin sygeseng nåede han til sidst at få Weekendavisens politiske medarbejder Hans Mortensen til at lytte og skrive ned.
Man skal være meget stor Auken-fan for ikke at synes det bliver lidt for meget i længden med hvordan han altid gjorde det rigtige – og behændigt lægger afstand til usmarte beslutninger som eksempelvis forringelserne i efterlønsordningen i 1998. Han hørte således først om dette indgreb om morgenen i radioen, da det var en realitet.
Men den giver et godt indblik i hvorfor manden var socialdemokrat og ikke hverken til venstre eller højre for det. Og den sætter nogle tanker i gang om ens eget politiske ståsted.
Når det er sagt, så er det også en bog man sagtens kan skimme på et par timer. Der er meget snik-snak og mange anekdoter, så man kan nemt bladrer den løseligt igennem og lade øjnene zoome ind og ud undervejs uden at man går glip af det helt store.
Med Hans Mortensen som forfatter havde jeg egentlig forventet mere end det, der sat på spidsen kan betegnes som en uredigeret en-vejssamtalebog.
Hurtigt videre til andre bøger, mens vi venter på den store Auken-biografi med be- eller afkræftelserne af de mange rygter, der var om mandens mange kvinder og andre af de mere ufortalte sider af Lange Svends liv. Men mon ikke der går et par år inden nogen begiver sig i kast med den opgave.
Hans Mortensen: Dét, Svend mener, er…. Gyldendal 2009. 240 sider.
Jeg er enig i, at bogen er pixi-agtig og i betragtning af, at manden var en central skikkelse i dansk politik i 25 år, må vi håbe på en mere dybdegående biografi i de kommende år. Den bærer præg af at være begået på falderebbet og meget af den løse snak vidner om, at manden nok ikke hele vejen igennem interviewsne har været ved sine fulde fem.
For mig, der langtfra altid har været enig i Aukens gøren og laden, er der dog også også positive overraskelser (sammenholdt med den artikel han fik nedfældet til partibladet som et forord til den bog, han aldrig fik skrevet). Blandt andet den række af håndgribelige resultater som han havde afgørende indflydelse på: Storebæltsbroen, Øresundsbroen, voksen- og arbejdsmarkedsuddannelserne samt selvfølgelig på miljøområdet. Dertil kommer, at hans resultater efter eget udsagn altid har været skabt med brede flertal i Folketinget. Her har vi mulighed for at mindes Svend på den gode måde.
Endelig er der et par sjove anekdoter og nogen begavede historiske reflektioner. Fx den om, at mænd i gamle dage ikke så meget holdt deres koner fra arbejdsmarkedet, fordi de var forstokkede, men for at værne dem mod det benhårde og nedslidende fysiske arbejde, der var arbejdernes lod.