Mellem 1941-1945 begik nazisterne folkedrab på Europas jøder. Omkring 6 millioner jøder blev slået ihjel. Det er ufatteligt og skræmmende, at det kunne ske og på trods af det ikke er ret længe siden, forsøger vi at overbevise os selv om, at det ikke kan ske igen.

Hédi Fried og hendes søster overlevede og har viet deres liv til at fortælle om Holocaust. Denne bog er en opsamling på nogle af de spørgsmål Hédi Fried er blevet stillet gennem tiden, og hun svarer ærligt og usentimentalt på dem alle. For hende er det afgørende at have fået fortalt historien til så mange som muligt for inden længe er der ikke flere nulevende mennesker, der kan førstehåndsberette om den skrækkelige periode i verdenshistorien.

Udover de meget konkrete svar på spørgsmål om sult, hvordan de gik klædt og hvad de gjorde, når de havde menstruation, forsøger Hédi Fried også at give nogle mere reflekterende svar omkring tilgivelse, folkedrab og fremtiden. Og her er noget, der især bed sig fast hos mig, da hun forsøger at svare på, hvordan det kunne ske: “Karismatiske ledere udnytter folkets utilfredshed med de eksisterende forhold. De tilbyder enkle svar på komplicerede spørgsmål (…) Disse falske profeter lyder så overbevisende, at det er nemt at lade sig forføre. Først meget senere opdager man, at deres løfter havde en pris”.

Det lyder ikke så ukendt, vel?

Bogen er vigtig, fordi den beskriver en del af vores historie, vi aldrig må glemme, på en lettilgængelig måde, der appelerer til både voksne og større børn.

Hédi Fried, Spørgsmål jeg er blevet stillet om Holocaust, forlaget Klim, februar 2018, 151 sider.