Moderlandets drage er andet bind i steampunk-trilogien fra Nikolaj Johansen.

Steampunk er en genre, hvor vi er i en ikke-industrialiseret verden. Teknologi og industri er fremmed og potentielt farligt. Det er ofte i samarbejde med industrien, at det onde viser sig. Det vil sige, at der kommer et lag af konnoteret ondskab over på industrien. Derimod er det i det primitive og det landlige, at vi finder de rigtige dyder og de sande idealer. Vi oplevede det i Ringenes Herre, hvor Saruman driver orkerne frem med tandhjul og jern, og det er nøjagtig det samme, vi læser her i Moderlandets drage.

Første side er betitlet ”Historien hidtil …”, og læseren får en kort gennemgang af første bind. Det gør, at romanen kan læses fint for sig selv uden at miste noget fra tidligere.

Historien handler om, at Argone de Bellegarde planlægger en revolution mod det undertrykkende imperium Eire. Han får blandt andet hjælp af sin trofaste ven Finnegan. På første side tvinges de på flugt af imperiets soldater grundet handlingerne i bind et. De flygter som blinde passagerer på et godstog, og efter den første fortvivlelse vinder de håbet tilbage og søger nu opbakning fra de primitive folk. Samtidigt følger vi både krigeren Rosheen og præsten Eamonn. Deres veje krydser hinanden i en af imperiets fangekældre. Eamonn søger at være Gud tro, mens han presses af imperiets soldater. Rosheen undslipper fængslet takket være Eamonn, og ad tilfældigheder ender hun med at stå side om side med Argone i kampen mellem imperiets soldater og det primitive folk.

Faktisk er det en ret spændende historie, og plottet er ganske fint. Det er en klassisk kamp mellem det gode og det onde. Det har genklang af virkelighedens imperialisme og kolonisering.

Tempoet er ret hurtigt. Man sluger virkelig siderne i høj fart, og det synes jeg egentligt sætter lidt præg på historien. Der er steder, hvor det synes, som om karaktererne kommer lidt nemt igennem forhindringerne. Det ses blandt andet ved Eamonns prædiken til sidst, hvor imperiet motiverer ham til at overtale den utilfredse befolkning om at bakke op om imperiet, og det ses også i Rosheen. Hun er svag og underernæret, men hun har hele tiden kræfter til at kæmpe videre, og hun slipper uden skrammer.

Men derfor er det stadig en spændende fantasyroman, og selve universet og temaet er interessant. Så jeg håber også at få lejlighed til at læse tredje bind, når det udkommer.

Nikolaj Johansen: Moderlandets drage, 2018, Forlaget Calibat, 254 sider.