Jesmyn Ward: Syng, levende og døde, syng
Mississippi. Et af USA’s fattigste stater – og en af de mest racistiske. En lille sort familie forsøger at klare sig i sumpene, tæt på golfen. Jojo er 13 og tager sig af sin søster Kayla. Deres mor Leonie er ikke meget bevendt: hun er optaget af sine egne behov, ikke mindst behovet for stoffer. Deres far sidder i fængsel; han er hvid og derfor vil deres bedsteforældre på fædrene side ikke have noget med børnene at gøre.
De to børn vokser op hos deres mødrene bedsteforældre, men nu har bedstemor Mam fået kræft og mærker døden nærme sig. Bedstefar Pop forsøger at få det hele til at hænge sammen, men også han har hemmeligheder – hemmeligheder, der hænger sammen med det fængsel, hans svigersøn sidder i.
Da far Michael bliver løsladt, drager mor og børn ud på en længere køretur for at hente ham. Med sig hjem får de ikke bare deres far, men også et spøgelse fra bedstefar Pops fortid. Det er ikke det eneste spøgelse, der plager familien. Når mor Leonie tager stoffer, ser hun sin afdøde bror, der døde i en “vådeskudsulykke” som de hvide kaldte det. Historien forsvinder aldrig helt, den vender altid tilbage og hjemsøger folk for deres gerninger.
Syng, levende og døde, syng er en stærk fortælling om en familie med et usædvanligt sammenhold, der alligevel er ved at gå i opløsning under vold og narkotika. Ward skriver livet i sumpene frem, så man næsten kan lugte det rådnende vand og fornemme de tætte graner langs vejene. Det er en historie om kærlighed, men også om svigt og knugende uformåen. Mississippi er ikke et rart sted for fattige sorte, og som en understrøm i historien er både den nuværende og historiske racisme over for sorte.
De realistiske scener om fattigdom, ydmygelse og racistiske overgreb blandes med magiske elementer, der sammen skaber billedet af en tilbagestående egn uden håb for fremtiden – men også om mennesker, der træder op mod råheden og håbløsheden i et forsøg på at gøre det rigtige, mod alle odds.
Synd, levende og døde, syng sugede mig ind i sit uhyggelige, nære men alligevel også kærlige portræt af en familie og dens kamp for at overleve sin fortid.
Læs også anmelder Krista Bauers anmeldelse af samme bog.
Jesmyn Ward: Syng, levende og døde, syng. Hr Ferdinand, 400 sider. Oversat af Juliane Wammen. Udkommer 9. maj 2018
[…] var ret betaget af Jesmyn Wards Syng, levende og døde, syng, og selvom Hvad reddes kan ikke er helt så fantastisk som Syng… er det bestemt stadig en […]