Anna Degnbol: Grus
Når man læser Grus, er det lidt en paradoksal oplevelse. Det er på en måde en kombination af minimalisme og det, at et billede siger mere end tusinde ord.
Jeg blev faktisk grebet af læseoplevelsen. Det føles genkendeligt på en anden måde, næsten virkeligt, at læse en graphic novel. Det er, som om man sidder og kigger i et fotoalbum af en anden persons liv, mens man mindes bider af samtaler fra de pågældende situationer.
Bogen har nogle fine skildringer af, hvordan det er at blive mindet om ens fortid, at blive præsenteret for alt det, der engang betød noget for en. Og det, man måske er flygtet fra … en forlist forelskelse og en syg mor.
Mathildas mor er faldet om og ligger nu i koma. Derfor vender Mathilda for en stund tilbage til sin barndomsby fra Schweiz. Her finder hun ud af, at det var hendes gymnasieforelskelse, der fandt moren og hjalp hende. Desværre endte forelskelsen ikke godt dengang, så det er ikke nemt for Mathilda at åbne op. Ud over den tidligere forelskelse, Lille-Klaus, dukker der et spøgelse fra fortiden op, som måske kan hjælpe Mathilde og hendes mor.
Jeg synes, at Anna Degnbol formår at fange essensen i mange følelser, vrede, frustration og glæde, men også den følelse af at ønske at ændre noget så inderligt, at det synes håbløst.
Når Anna Degnbol bruger magisk realisme, så er dette den helt rette ramme at gøre det i. Når virkeligheden flyder sammen med det overnaturlige, og det visuelle blander sig med teksten og træder ofte foran teksten. Farverne er også meget følelsesbetonede. Enten er billederne helt i varme farver eller helt i kolde farver. Det skifter mellem gensyn med minderne til en nutid under sørgelige omstændigheder. Det er dog ikke ensbetydende med, at de varme farver bringer gladere tider.
Det er en sjov og anderledes måde at læse en historie på. Det går naturligvis også en del hurtigere end en fortælling i ret tekstform, men det hører jo til genren. Dog synes jeg egentligt godt, at man kan tage sig lidt tid til at suge indtrykket fra tegningerne til sig, inden man bladrer videre. Med andre ord, så er det altså forbudt at speedlæse her.
Anna Degnbol: Grus, 2017, Forlaget Fahrenheit, 184 sider.