En antropolog, en topograf, en biolog og en psykolog drager ud på den tolvte ekspedition til Område X. Gruppens sammensætning burde være en vidunderlig forudsætning for en fantastisk rejse ind i det uvisse. Det var nu en anden rejse, jeg kom med på. Denne bog er skrevet med drømmeagtig logik, uden et forsøg på at overbevise læseren om nogen form for realitet.

De fire kvinder har ikke navne, de er bevidst skolet kønsløse, uden egne holdninger til Område X. De er som fire bevidst forvirrede dukker af kød og blod, kun udstyret med deres faglighed. Psykologen er med for at holde dem alle i ro. For at hypnotisere dem til at agere roligt i pressede situationer og måske for at bevare den indoktrinering, de blev udsat for under deres træning til missionen. Deres eneste mission er at samle prøver fra Område X. De tidligere missioners kandidater er enten døde eller kommet hjem forandrede.

Vi følger biologen, mens hun nedfælder sine tanker og observationer i sin logbog. Smukke, betagende observationer af naturen. Fortalt uden følelser, som var de skrevet af en observant og ikke hende selv. Hun er skeptisk i forhold til deres manglende udstyr. Ingen elektronik, gamle nærmest ubrugelige våben og udstyr. Men selv denne tanke forbliver hos hende selv, da de er skolet til ikke at stille kritiske spørgsmål.

Jeg forsøgte gennem hele bogen at forstå formålet med deres mission til Område X. Den kom aldrig. Det endte med at blive en meget forvirrende men dog interessant følelse af, at forfatteren bevist prøvede at fjerne ethvert holdepunkt. Han tog læseren med i en surrealistisk drøm umulig at vågne fra. Du kan ikke forankre dig selv til situationen eller tegnene, og du får ingen konklusioner, når bogen slutter. Udslettelse er den første bog i Southern Reach trilogien, og jeg håber næste bog giver mig de svar jeg så desperat manglede i denne.

Jeff VanderMeer: Udslettelse, Rosinante, 220 sider, februar 2018