Ruth – eller Nunja, som er hendes rigtige navn – er kun en lille pige, da hendes forældre mister livet under jødeforfølgelsen i Rusland. Året er 1906 og vilkårene barske. Hendes storebror hjælper til med, at hun kommer til Danmark, hvor skal bo hos en rig ældre dame, som Ruth kalder Mama. Hun vokser op hos sin Mama, der bor i en fin lejlighed, hvor Amanda, den tjenende ånd, er en fast bestanddel. Mama holder oprigtigt af Ruth og sørger også for at adoptere hende, så da hun dør er Ruth sikret økonomisk.

Hun er nu en velhavende pige, dog har hun endnu ikke råderet over sin formue. Det har til gengæld Mamas slægtninge og hendes nye plejefamilie Tante Jo og Onkel Ja, som hun flytter ind hos. Det bliver her resten af hendes børneliv leves og hendes ungdomsliv.

Savnet efter at høre til og vide noget om sin egen familie ligger som en tung dyne over Ruths liv. Også den økonomiske del nager, for når hun er på tur eller restaurant med Tante Jo og Onkel Ja, betaler de for Ruth med hendes egne penge. På den måde er hun altid lidt uden for og gæst i det, som hun forventes at kalde hjem.

Med sig fra sit hjem hos Mama har hun et pudevår fyldt med breve fra sin storebror. En bror som hun savner og som har lovet hende, at han vil hende og tage hende med til Amerika. Det går op for hende på et tidspunkt, at han har søgt efter hende og også mødt hende – uden hun vidste, hvem han var.

Både som ung og voksen holder Ruth kontakten til Amanda, som hun betragter som en af sine nærmeste. En dag finder hun Amanda død i sin lille lejlighed. Konerne i ejendommen har åbnet vinduet, så sjælen kan flyve ud. ”Den sjæl flyver lige ind i nabohusets mur”, tænker Ruth, for Amanda boede småt og tæt på andre huse, selv om hendes arbejde var i store fine boliger. Sorgen lammer Ruth, for hun føler, at hun nu er blevet moderløs tre gange.

Ruths voksenliv bringer hende til Spanien, hvor hun bor med sin mand og sin datter Inge i nogle år inden hun med datteren igen vender hjem til Danmark. Gennem hele Ruths fortælling er veninden Kamma, som nogle gange er tæt på og andre gange helt ude i kulden.

Mit halve liv er Anita Furus debutroman, og det er så fin en fortælling om at miste og om ikke at vide, hvem man helt er. Det handler om savn og om at høre til. Anita Furu skriver meget indsigtsfuldt om et pigeliv, som har svært ved at finde fodfæste, fordi den rigtige fortid mangler. Savnet efter sin bror og andre familiemedlemmer løber som en rød tråd gennem hele bogen. Det er en smuk og meget fin roman.

Anita Furu, Mit halve liv, forlaget Gladitor, 255 sider, november 2017