Det kan være udfordrende at læse poesi, der er skrevet til en anden målgruppe, end den man selv befinder sig i. Jeg øver mig i at være glad er et indblik i en forvirret ung kvindes univers. Et frustrerende og deprimerende univers, som skurrede godt og grundigt, da jeg læste digtsamlingen første gang.

En del af digtsamlingen er meget overbevisende, men nogle af passagerne var så banale, at jeg tabte interessen. Når det er sagt, skriver Maja Mittag på en interessant underspillet måde, som jeg er overbevist om, der er en målgruppe for. Beskrivelsen af hvordan hun forberedes til den operation, hvor hun får fjernet galdeblæren. Hendes fantomsmerter efter operationen og en lyst til at være centrum igen, må om ikke andet appellere til alle de unge, der higer efter opmærksomhed. Hvis jeg ikke bliver set, så bliver jeg det nok, når jeg er syg. Hvilket ledte mine tanker hen på unge, der yder selvskade.

Maja Mittag debuterede med Jeg øver mig i at være glad i 2016. Hun er en ung stemme, der henvender sig til unge. Både med sine beskrivelser af Tinder, drukture, fyre der vil have hende og hendes job på Domino’s Pizza, men også med sine sporadiske haikudigte og kinesiske sange. Forvirrende, komisk og deprimerende. Måske synes jeg alene af den grund, at Maja Mittags digtsamling holder.

Maja Mittag: Jeg øver mig i at være glad, Kronstork, 72 sider, maj 2016