Hvis du som mig elskede Italiensvej, så vil du også elske De voksnes rækker. Det er andet bind i serien om italienske Vittoria Contini, der flygtede fra sit hjemland i 1958 og som nu er godt gift i Danmark.

Vittoria, som på dansk er blevet til Vita, har nok at se til med at passe børn og holde hus. Hun suser rundt og opfylder andres behov, i forsøget på at være en god mor, husmor og hustru. Sidste kontakt til hjemlandet er brevvekslingen med en gammel nonne fra klosteret i Rom, som Vita arbejdede på.

Men brevene til nonnen indeholder ikke alle Vitas tanker og drømme. For hvem kan man betro sig til, når man egentlig er lidt træt af det hele?

Veninden Conny, der lever af smøger og drinks, bliver gravid, datteren bliver ægte teenager og manden tager det hele for givet og hvor er lidenskaben blevet af?

Vita tumler med tankerne om livet og hvad fremtiden vil byde på og sideløbende følger vi datteren Helle, der træder ind i de voksnes rækker. Hun bliver konfirmereret og drømmer om drenge og Beatleskoncert i K.B. Hallen og det er faktisk slet ikke så nemt at være voksen, som det ser ud til, – hverken for Conny, Helle eller Vita.

Romanen er en selvstændig fortsættelse af Italiensvej og et dejligt dyk ned i tiden i starten af 60érne og alligevel genkendeligt, i tankerne omkring hvad meningen med livet er.

Jeg elsker beskrivelserne af hverdagens gøremål og udfordringer, at være fanget af en god fortælling uden at selve historien er fyldt med dramatik og tjubang. Det er skønt at følge de enkelte personer, som man kommer til at kende så godt, i forfatterens dygtige personskildring.

En virkelig charmerende bog, om en en anden tid, men med de samme drømme.

Anna Grue, De voksnes rækker, Politikens forlag, 436 sider, 2017.