Malcolm Polstead er en helt almindelig, praktisk anlagt og god dreng. Hans forældre bor på en kro, hvor han hjælper til med den daglige drift, når han ikke passer sin skole eller sejler i sin kano med navnet La Belle Sauvage. Og nå ja, så har han ligesom alle andre indbyggere i hans univers en daimon, et væsen der følger ham overalt. En slags personlig djinn, en fysisk manifestation af hans personlighed. Vi er nemlig i fantasygenren, og med den genre kommer ikke bare daimons, men også magi og kampen mellem det gode og det onde.

En dag får nonnerne i det nærliggende kloster et spædbarn, de skal tage vare på. Der er meget mystik om dette spæde pigebarn, og mange voksne er ude efter hende. Der er nemlig en profeti om barnet, en lille pige ved navn Lyra. Imens tager regnen til, og oversvømmelserne truer. Malcolm bliver sammen med uvennen Alice hvirvlet ind i kampen for at redde den lille pige.

Lyra er en kendt figur blandt mange unge læsere. Hun er nemlig hovedpersonen i fantasyforfatteren Philip Pullmans trilogi om Det gyldne kompas, en bog der har gået sin sejrsgang verden over og er solgt i millionoplag og endda filmatiseret.

I La Belle Sauvage er Lyra tilbage. Eller rettere sagt: hun er tilbage i fortiden. La Belle Sauvage er nemlig første del i en ny fantasytrilogi, der kronologisk ligger før Det gyldne kompas. I denne bog er Lyra bare 6 måneder gammel, men allerede frygtet og elsket af onde og gode mennesker.

La Belle Sauvage fortæller historien om, hvordan Lyra blev Lyra, og hvordan hun havnede på Jordan-kollegiet i Oxford, hvor Det gyldne kompas angiveligt tager sin begyndelse. Jeg skriver angiveligt, for jeg har ikke læst Det gyldne kompas-serien, og kommer dermed til La Belle Sauvage med helt friske øjne. Og lad mig slå fast med det samme: det kan man sagtens!

Det er muligt, at fans af Det Gyldne kompas vil få noget andet (og mere?) ud af La Belle Sauvage end jeg gjorde. Dels fordi universet allerede er kendt, og dels fordi jeg har en formodning om at en del af persongalleriet dukker op i en ca. ti år ældre udgave i Det gyldne kompas og derfor vil vække gensynets glæde hos den erfarne Lyra-kender. Men selv uden forkundskab er La Belle Sauvage en velfortalt, spændende roman for unge læsere, der også taler til voksne med kærlighed til fantasygenren.

Pullmans univers indeholder både de traditionelle fantasy-elementer som magi, hekse og spådomme, men også solide personer med nerve og hjerte (og hjerne). Dertil kommer, at Pullman tør lægge sit parallelunivers meget tæt på vores eget og være meget direkte i sin samfundskritik af f.eks. kristendom. Tilsæt et skud filosofi, lidt fysik og lidt magi, og her er et rigtig spændende fantasyunivers. Og så er der daimonerne, naturligvis – dem kan man ikke andet end at være vild med.

Jeg var helt elementært opslugt af Malcolm og Alices kamp for at redde Lyra, og sejlturen i La Belle Sauvage lovet godt for seriens kommende bind, som jeg allerede glæder mig til.

Philip Pullman: Forestillinger om støv – La Bella Sauvage. 574 sider, Gyldendal. Oversat af Hanna Lützen (der også har oversat Harry Potter – tak for det!), 2017