I 2015 debuterede Josefine Graakjær Nielsen med langdigtet Rosebud. Bogen er udformet som et brev fra en kvinde til en mand. Baggrundsscenen i fortællingen indeholder en tragisk familiefortælling, og det er denne historie, der kommer ud i lyset i Josefine Graakjærs nye værk Johannes.

“Min farfar hed Johannes; hans bror Richard vandt EM med det danske landshold i 1992. Min families triumf og tragedie kan spores tilbage til ham. Nej, nærmere til hans mor. Hun var en tyran, som min farmor siger.”

Fra prologen forstår vi, at farfaren er læge, alkoholiker, depressiv og ulykkeligt forelsket i sin gamle elskerinde Pia. Også denne gang udfoldes der mere end én historie. Barnebarnet Josefines fortælling bliver derfor også en del af dette værk.

Forlaget kalder Josefine Graakjær Nielsens nye bog en roman, hvilket er lidt af en tilsnigelse. Værket er meget mere end en roman – måske er den i virkeligheden mere et opgør med romanen. Bogen er nemlig ikke en færdigstøbt fortælling, men skal opleves på sætningsniveau.

Josefine Graakjær har konstrueret et værk med en rask strøm af vitale sætninger, som gør læseren til medforfatter. Den komprimerede, markante og enestående brug af det danske sprog gør fortællingen om familie, liv og kærlighed til en rigtig fin læseoplevelse.

Josefine Graakjær Nielsen: Johannes, Forlaget Gladiator, sidetal 77, 16. november 2017.