I en kælder i Damaskus sidder pigen Rima og skriver. Og det er den historie, du som læser præsenteres for i den fine roman Du må ikke dø. Rima er både fortæller og hovedperson og hun fortæller historien til dig og henvender sig direkte med “du” og “dig”, hvilket skaber intensitet og nærvær i læsningen. Man tror (næsten) at historien er skrevet af en pige i en kælder.

Der er borgerkrig, store dele af byen er bombet, Rimas mor er dræbt, det samme er hendes bror. En fremmed fyr har lovet af passe på Rima, og har anbragt hende i sikkerhed i kælderen.

De første siders læsning er svære at forstå, men læs endelig videre. Og lad dig ikke slå ud af, at man ikke lige forstår, hvad der er med hendes ben, der altid vil gå eller hvorfor hun er stum. Man fornemmer, at hun er et anderledes barn, uden helt at finde ud af, hvad der egentlig er med hende. Andre børn spørger hende direkte om hun er sindsyg, det tror jeg ikke hun er, men anderledes er hun helt bestemt.

Historien fortælles fra kælderen. Det er skræmmende og dystert med en pige spærret inde i en kælder. Men det er til at holde ud. Dels fordi hun selv fortæller med en rolig stemme og dels fordi vi følger med hende tilbage i tiden, hvor hun fortæller om sin familie, sit værelse, sine tegnesager og andet fra tiden før borgerkrigen brød ud.

Rima fortæller om det der optager hende mest, nemlig farver, figurer og faconer, og om hendes helte Den lille pris og Alice fra eventyrland. Jeg er som læser langt mere optaget af de afsnit, der beskriver de bomberamte bydele, støvet, lugten, skrigene, kaoset, de smadrede kroppe og lysglimtene på himlen. Alt det hun ikke kan forholde sig til, fordi det er lige udenfor hendes kælder.

“Hver dag ventede vi på, at bomberne skulle falde ned over os. Ting ser anderledes ud, når de falder ned fra himlen.”

Mens Rima opholder sig i kælderen slipper mad og drikke op. Der er ikke adgang til rindende vand eller til bad og toilet. Strømmen er også væk. Foruroligende læsning! Hvor længe holder hun til det? Søvnen overtager mere og mere. Hun sveder. Tisser i bukserne. Får udslæt på kroppen, der kløer. Hun lugter. Mister koncentrationen. Og romanen har kun få sider tilbage….

Samar Yazbek, Du må ikke dø, Kristeligt Dagblads Forlag, Oversat fra arabisk af June Dahy, September 2017, 216 sider.