// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Agnete Friis: Sommeren med Ellen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Agnete Friis: Sommeren med Ellen

Skrevet af den 18. oktober 2017 – 07:13Ingen kommentarer

Jakob er midt i en skilsmisse, da han bliver kontaktet af sin gamle farbror, der har brug for hjælp. Jakob er en mand i 50´erne, det kører ikke helt for ham og han orker egentlig ikke at rejse hjem til Djursland for at hjælpe sin farbror. Alligevel ender han med at tage afsted og det blive et gensyn med en egn, der på den ene side ligner sig selv og så alligvel ikke.

Da Jakob var en ung knægt på 15 år hjalp han til med det praktiske arbejde på farbrorens gård. I Sommeren 1978 hang han meget ud på gården og den sommer mødte han Ellen, en kvinde på 29 år. Hun vendte op og ned på hans verden, og det er hende, som Jakob skal hjælpe farbroren med at finde.

Der krydsklippes mellem nutiden og sommeren i 1978, hvilket skaber spænding, da vi som læsere ser os selv hænge og hente på mere. Størstedelen af romanen finder sted i 1978. Her handler det om venskaber, om at arbejde, om et kompliceret forhold til faren, om fascinationen af det modsatte køn og om ungdommens forvirring.

Sommeren med Ellen har et troværdigt persongalleri, overrasker undervejs, skaber nysgerrighed og er velskrevet.

Det er en roman som bruger nogle af krimigenrens greb – og det giver lige et ekstra strejf af spænding. Jeg læste bogen hurtigt, blev straks grebet og var godt underholdt under læsningen. Sommeren med Ellen er et godt bud på læsning her i efterårsferien.

Agnete Friis, Sommeren med Ellen, People´sPress, 2017, 312 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.