Skuespilleren Gavin Winters er ulykkelig og i sorg over at have mistet sin elskede Sydney. En morgen fandt han ham død på gulvet i deres fælles hjem. For at komme sig over tabet rejser han til New Jersey for at holde ferie hos nogle gamle venner.

Hos det venlige par møder han deres 10 årige datter Joan. På de fleste punkter er hun fuldstændig som alle andre 10 årige piger. Hun kan lide at tegne, hun kan lide musik og hun holder af sine forældre. Men der er alligevel noget helt særligt, der adskiller hende fra andre børn; hun har en ganske særlig hukommelse, der gør hende i stand til meget detaljeret at huske alt hun har oplevet.

Pigen kendte Sydney, og kan huske de gange, han har besøgt hendes hjem. Disse besøg genfortæller hun for Gavin, som langsomt hører om Sydney, og det går op for ham, at Sydney havde gang i noget, som Gavin ikke blev involveret i. Ulykkelig og opsat på at finde ud af, hvad Sydney havde gang i, følges Gavin og Joan rundt i Joans hukommelse, og den rejse bringer dem også fysisk til New York.

Romanen bliver skiftevis fortalt af Gavin og Joan, hvilket skaber fremdrift og spænding. Deres forhold udvikler sig roligt til at fint venskab til trods for den store aldersforskel.

Forfatteren er god til at se på verden gennem den 10 årige piges øjne. Gentagne gange læste jeg mig smilende gennem de kapitler, der er fortalt af Joan. Det er især, når hun støder på nye steder, oplever nye situationer eller hører nye ord, hun undrer sig og gør de sjoveste tanker: “Carl siger, at han har hørt meget om mig, og at jeg er meget fotogen, hvilket lyder som en sygdom, men vist er det lige modsatte.”

Det er også Joan, der har tegnet illustrationerne i bogen. I hendes kapitler er der små blyantstegninger, når hun vil illustrere en pointe. Hun tegner for eksempel en walkman, som jo er noget virkelig seriøst gammelt elektronik, fra da hendes far var ung, og tegner sågar volumenhjulet. Ret sjovt, uden at være for barnagtigt. Og så er hendes kapitler skrevet lidt i dagbogsstil, hvilket passer meget godt til en 10 årig fortællestemme.

Fordele og ulemper ved at huske er en sød og charmerede roman. Til trods for de alvorlige emner som at miste og at føle sig anderledes, gør det aldrig rigtigt ondt at læse bogen og jeg kan sagtens se en amerikansk feel-good film blive til på baggrund af bogen.

Forfatteren er udover skribent også skuespiller og singer/songwriter. Fordele og ulemper ved at huske er hans debutroman.

Val Emmich, Fordele og ulemper ved at huske, Politikens forlag, August 2017, 368 sider, På dansk ved Nete Harsberg.