Her i ferietiden er bogen Rejsende relevant læsning, for her bliver man taget med på både rejser, og indført i rejsepsykologiens væsen. På kryds og tværs tager de forskellige hovedpersoner os med rundt i verden i små historier, som væves ind i hinanden.

Historierne springer i tid, så noget foregår i nutiden og andre for mange år siden. Noget fortælles som en historie, andet som breve vi får lov at læse med i. Der er rejser, der foregår som ferier, som flugt og som hjælp til en gammel døende ven – en ekskæreste som har brug for netop hende, det ikke blev for mange år siden. Hun skal hjælpe ham med den sidste rejse.

Der er historien manden, der er på ferie sydpå, i Kroatien, med sin kone og lille barn. Man kan næsten dufte det tørre klima, solen og havet bagved. De gør et stop, hvor hans kone og barn går en lille tur i en lund – men de kommer ikke tilbage. Man hører om mandens angst for, hvad der kan være sket med dem samtidigt med at de lokale leder hele feriestedet igennem. Senere i bogen vender man tilbage til familien og hører om deres videre skæbne.

Der er historien om datteren, der forsøger at få udleveret sin afdøde far, så hun kan få ham begravet rigtigt. Hendes kamp følger vi gennem hjerteskærende breve, hvor hun beder om at blive hørt.

Der er også historien om en kvinde i Moskva, som dagligt ser en hjemløs kvinde der tigger. En dag bliver hun selv hjemløs, fordi hun frivilligt forlader mand og barn for at blive fri. Men lykkes den rejse mon?

Der er andre historier, som fletter sig sammen med hinanden og giver os et indblik i de mange måder, vi mennesker rejser på.

Et gennemgående tema – ud over rejser – er balsamering, at holde fast i noget ved at give det evigt liv i formaldehyd eller via andre metoder. Det tema fylder efter min smag lidt for meget i bogen.

Hele bogen bliver holdt sammen af en jeg-fortæller, der også rejser rundt i verden, og som fortæller historier fra lufthavne. Det kan være en historie, der udspringer af et møde med en person, det kan være fra en restaurant eller fra foredrag, som holdes for passagerne i lufthavnen. Eller det kan være et lille input inspireret af en reklame for mobiltelefoner. Det fungerer rigtigt godt med denne jeg-fortæller, som hele tiden vender tilbage og tager læseren i hånden.

Selve de inputs der er om rejsepsykologi er meget spændende, og giver en sjov indsigt. Bogens opbygning er helt speciel, fordi kapitlerne veksler mellem længere historier, korte anekdoter og spring i tid, sted og fortælleform. Olga Tokarczuk får samlet alle elementer til et fint billede om at rejse. Det er hendes tredje bog, der er udkommet på dansk.

Olga Tokarczuk, Rejsende, Forlaget Tiderne Skifter, oversat af Hanne Lone Tønnesen, 400 sider, juni 2016