Han nåede lige akkurat at sætte sidste punktum i sin selvbiografi, inden han døde i marts i år. Det kan vi andre være rigtig godt tilfredse med. For Jens Nauntofte var en af de største danske journalister i nyere tid og en af dem, som har været på pletten med mikrofon og blok ved de helt store verdenshistoriske begivenheder.

”Minefelter” er en gennemført fremragende fortælling om de væsentligste begivenheder i Jens Nauntoftes både professionelle og private virke. Om hvordan han var den eneste danske journalist i byen, da Saigon faldt og Vietnamkrigen sluttede. Om hvordan han interviewede Libyens diktator Gaddafi, PLO-formanden Yassir Arafat, Shahen af Iran og mange andre toppolitikere. Og om hvordan han især i sine unge dage nedlagde damer på stribe på flere kontinenter. Ikke mindst den mytiske Nhu, som Nauntofte møder i Vietnam i 1970’erne – og som han tror, han ser igen, da han fire årtier senere vender tilbage til landet. En stærk fortælling i fortællingen.

Jens Nauntofte kommer også ind på et særdeles anstrengt forhold til sin far – som ikke tøvede med korporligt at straffe den unge Jens. Jens Nauntofte kommer flere gange tilbage til hvordan forholdet til faderen har præget ham gennem årene og det fungerer rigtig fint på den måde at få tingene koblet sammen.

Bogen er dog først og fremmest en fortælling om Nauntoftes virke som journalist. Især i Mellemøsten. Han går ikke slavisk frem år for år. Men slår punktvis ned på nogle af de mest interessante oplevelser og perioder. Tyngden er på 1960’erne og 1970’erne. For det var her der skete rigtig meget på den internationale scene. Og det var her Nauntofte og vennen Jan Stage havde et forspring som gudsfrygtige krigsreportere. Før det hele blev tv-dækket 24-7. Dengang historier blev sendt hjem til redaktionen via telex fra de krigshærgede byers fineste hoteller efter en strabadserende dag ved fronten og før en stribe af drinks i hotelbaren sammen med andre krigsreportere fra hele verden.

Nauntoftes selvbiografi kommer kort tid efter udgivelsen af en selvbiograf af en af de andre helt store DR-koryfæer de seneste årtier. Det er den tidligere Mellemøst-korrespondent Ole Sippel, som døde i 2013. Fire år senere har vennen Frank Esmann redigeret Sippels ufærdige manuskript sammen til en bog, der omhandler tre af de væsentligste perioder i Ole Sippels liv.

De to selvbiografier er interessante at holde op overfor hinanden. Fordi de er så forskellige. Mens Nauntofte stort set kun taler dårligt om sin far, så skælder Sippel ud på stort set alt og alle. Levende som døde. Nauntoftes bog er en medrivende fortælling om et misundelsesværdigt og spændende liv som klassisk krigsreporter, hvor hovedpersonen fokuserer på de positive oplevelser og gode mennesker han mødte på sin vej. Ikke kun i en professionel sammenhæng. Også de mere private møder med smukke kvinder.

Der skrives hvert år en lind strøm af selvbiografier af danske udenrigskorrespondenter. Også længe før korrespondenternes pension eller død. Men Jens Nauntofte har oplevet så mange ting – og gjode det før verden gik af lave – at hans sublime selvbiografi placerer sig helt i top som et ”must read” sammen med vennen Jan Stages biografi.

Jens Nauntofte: Minefelter. Politikens Forlag, 2017. 339 sider.