// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jenny Offill: Afd. for grublerier
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Jenny Offill: Afd. for grublerier

Skrevet af den 14. juni 2017 – 07:14Ingen kommentarer

Romanen Afd. for grublerier blev kåret som en af årets ti bedste bøger af New York Times, da bogen udkom i USA i 2014. Men er den også en kæmpe læsersucces? Se det er et godt spørgsmål!

Romanens kvindelige forfæller er gift, mor og forfatter. Vi hører lidt om tiden da hun forelsker sig i sin mand, om tiden hvor de får deres datter og om tiden, hvor de bosætter sig i en lejlighed i New York. Velkendte emner, der for mig ofte er værd at beskæftige sig med i litteraturen. I løbet af fortællingen opstår der knas i ægteskabet.

Romanen er meget lyrisk og opdelt i små afsnit, hvor det er lidt svært at holde rede i, hvor vi er, og hvad det handler om.

Den fragmentede opbygning af romanen kræver en tålmodig og erfaren læser. Selvom den kun er på 184 sider kræver den god tid at læse, da man bør stoppe op og reflektere over teksten undervejs. Måske får du endda lyst til at google på de citater af kendte forfattere og videnskabsfolk, der dukker op.

Keats, Kafka, Einstein, Rilke og Wittgenstein er blot nogle af de folk, du vil støde på. For mig blev den fragmentede opbygning en anelse for rodet, teksten stak af i mange retninger, og det var svært at holde fokus på hovedhistorien med de mange sideveje.

Jeg gætter (og det er rent gætteri og står for min egen regning) at det er en bog, som litteraturanmelderne ved dagspressen vil sætte stor pris på, men som ikke kommer til at vinde den helt store læserskare. Læs selv og vurder, og skriv endelig en kommentar om din læseoplevelse.

Jenny Offill, Afd. for grublerier, På dansk ved Louise Ardenfelt Ravnild, 184 sider, Marts 2017.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.