Der er dem der mener, at femikrimier ikke er litteratur, som det er relevant at beskæftige sig med. Jeg er selvsagt ikke enig. Jeg har da også efterhånden læst en del af slagsen og er netop endnu engang blevet underholdt på højt niveau. Denne gang på svensk, da jeg ikke kunne vente på en oversættelse af ”Tyskungen” af Camilla Läckberg.

Tyskungen er femte bind i serien om Erica Falck og hendes familie. Denne gang får vi forklaringen på, hvorfor hendes mor har været en noget følelseskold og fraværende mor igennem Ericas opvækst. Og vi må tilbage til tiden i Sverige under 2. Verdenskrig for, at finde svaret.

Camilla Läckberg formår at skabe en spændende historie, hvor der fint veksles mellem nutid og årene under krigen, også for den læser som ikke umiddelbart tænder på emnet ”2. Verdenskrig”. Det er først til allersidst, at det bliver afsløret, hvorfor der er flere personer, der bliver dræbt i den lille by, og derfor følger læseren pænt med på alle 409 sider.

Det hele starter med at Erika finder en gammel nazi-medalje blandt sin mors ting på loftet. For at få en forklaring på, hvorfor hendes mor har en sådan medalje liggende opsøger hun en pensioneret historielærer. To dage efter hendes besøg bliver han fundet myrdet og Erika får en mistanke om, at det til dels kan være hendes besøgs skyld. Inden Erika får set sig om bliver hun mere eller mindre frivilligt rodet ind i efterforskningen. Hendes mand, som er politimand, er på ”pappaledighet”, på dansk kaldet barselsorlov, med deres lille datter, men han kan heller ikke holde sig fra efterforskningen.

Alt i alt blev jeg godt underholdt mens jeg fandt ud af, at små svenske landsbyer er livsfarlige at bo i og gemmer på dødbringende hemmeligheder. Med Tyskungen leverer Camilla Läckberg en fin og måske lidt mere kompliceret femikrimi – men uden at bidrage med meget nyt til genren.

Camilla Läckberg, Tyskungen, Forum, 2007, 409 sider.