På kanten af samfundet. På kanten af arbejdsmarkedet. På kanten af sammenbrud. Når du står på kanten, kan du gå begge veje. Frem eller tilbage. Eller måske ligefrem beslutte dig for andre veje. Denne bog minder os om, at vi også selv er ansvarlige og selv må tage et valg, når vi står der på kanten.

Martin Jensens fine roman På kanten handler som titlen antyder om at befinde sig på netop kanten. Og derfor handler den også om at handle eller ikke handle. Og om at træffe valg. Og at gribe ud efter andre. Og om at tilgive.

Vi møder en mandlig pensionist, der bor alene udenfor en fynsk landsby. Han bruger meget af sin tid på at gå ture i naturen for at se på fugle. En dag griber en 30 årig kvinde lidt forstyrrende ind i hans liv. Hun er uddannet arkæolog, hendes dagpengeperiode er udløbet og da hun ikke kan få økonomien til at hænge sammen på kontanthjælp har hun valgt at slå sig ned i et forladt hus nær den samme landsby som pensionisten. Gennem nogle forårsmåneder krydses deres veje.

Jeg blev hurtigt suget ind i bogen og nysgerrig på de to hovedpersoner. Især nysgerrig på om deres møde leder til den forløsning, man tidligt fornemmer, der er behov for. Spændingen holdes og med korte kapitler læser man sig hurtigt gennem romanen, der rummer hjerteskærende passager om svigt. Den ældre mand føler sig forrådt og svigtet af sin x-kone, der bedrog ham med en anden mand. Konsekvensen bliver, at han selv svigter sin datter. Det afgørende spørgsmål er her, om han kan tilgive.

Vi følger den pensionerede mand og den unge kvinde en anelse forskudt i tid. Og da der er skiftende synsvinkel, lapper tiden af og til over og der vil være passager, hvor vi oplever deres møder fra begges synsvinkel. Genialt!

Alt i alt er På kanten en velskrevet, gribende og meget fin lille roman om at være menneske.

Martin Jensen, På kanten, Januar 2017, Forlaget Klim, 165 sider.