Jeg er 50 år gammel. Det betyder, at jeg har interesseret mig for fodbold i omkring 45 år. Det betyder også, at jeg var 13 år, da det danske fodboldlandshold fik ny træner – blot et år efter vi herhjemme havde indført professionel fodbold. Træneren hed Josef Emanuel Hubertus Piontek – også kaldet Sepp.

Når cand.public fra Syddansk Universitet Christoffer Rosenløv Stig Christensen, der i øvrigt er 15 yngre, end jeg er, vælger at skrive en biografi om Sepp Piontek, så er jeg med andre ord lige i målgruppen og stærkt interesseret. Det synes jeg er fair at nævne, så du kender mit udgangspunkt – især når jeg på de næste linjer kommer til at skamrose Christensen og det, der er en af de mest gennemresearchede og spændende sportsbiografier, jeg nogensinde har læst.

Bogen er baseret på samtaler mellem Christensen og Piontek, og det er tydeligt, at Piontek nok også selv har følt, at det var på tide at få den fulde historie om hans liv. For det er ved Gud et liv levet fuldt. Og du får det hele serveret i en nærmest filmisk indpakning med levende beskrivelser og masser af følelser, så du selv kan se handlingen udspille sig for dine øjne.

Der var uendelig lang vej fra flugten under 2. Verdenskrig over den nærmest tilfældige indgang til professionel fodbold, en stor karriere i Werder Bremen, seks kampe på det tyske landshold og til en trænerkarriere, der kulminerede med Danmarks imponerende resultater ved EM i 1984 og VM i 1986.

I 115 kampe stod han i spidsen for det danske fodboldlandshold, og han opnåede imponerende resultater i en tid, hvor Danmark kun lige var trådt ind på den professionelle fodboldscene. Sepp Piontek stoppede som træner for det danske landshold i 1990, hvorefter han prøvede kræfter med både Tyrkiet, AaB, Silkeborg og sågar Grønland.

Christensen er kommet lige netop så langt ind under huden på Sepp, at vi ’gamle’ kan sidde og nikke forstående og erindrende, mens de yngre lejlighedsvis kan tabe kæben men fortrinsvis få en forståelse for vores higen efter endnu en type som Sepp. Bogen er så velskrevet og letfordøjelig, at det er en sand fornøjelse. Ordene flyder af siderne, og begivenhederne i elskelige Sepps fantastiske og alligevel så ydmyge liv bliver levende og virkelige igen.

To af de bedste sportsbiografier, jeg nogensinde har læst, er Lance Armstrong’s ”It’s not about the bike”, som dengang – før vi vidste, hvad vi gør i dag – fuldstændig blæste mig omkuld og ”John McEnroe’s ”Serious”. Når jeg lærer noget af sportsbiografier, så er jeg generelt glad. Lærer jeg meget, er jeg meget glad. I ”Sepp” har jeg lært rigtig meget. Måske er den ikke så underholdende skrevet, men McEnroe og Armstrong er også helt anderledes personligheder end Piontek. Sepp er et gennemsmukt menneske, og det lyser ud af hele bogen – også når den trækker dig med ind i fodboldkampe, du måske kan huske.

Tak, Christoffer Rosenløv Stig Christensen. Tak for en dejlig oplevelse. Tak for din respekt for en mand, jeg selv voksede op med en stor respekt for. Og tak for dine ekstra skridt ind i Sepps liv; skridt, der har tegnet en fuld og flot historie om en tysker, der på så mange måde er blevet dansker, og som løftede en hel nation op i skyerne i både Frankrig og i Mexico. Tak.

Sepp, Christoffer Rosenløv Stig Christensen, Gyldendal, 447 sider, Oktober 2016