// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Alice Munro: Forunderlig er kærligheden
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Noveller

Alice Munro: Forunderlig er kærligheden

Skrevet af den 17. december 2016 – 07:44Én kommentar

Nobelprisvinderen fra 2013 Alice Munro er ude med en ny bog under titlen Forunderlig er kærligheden. En novellesamling om ja selvfølgelig kærlighed, men også om erindringer og ikke mindst døden. Det er en bevægende bog om øjeblikke i livet – dem, der for tiden til at stå stille eller strækker den ud.

I den første og titelbærende novelle møder vi en jeg-fortællinger og hele hendes familie – blandet andet hendes mor og moderens søster Beryl. Historien er et lille mesterværk af et kærligheds- og familie-drama. Søstrene har arvet penge fra deres far – Beryl, har spekuleret i fast ejendom med hendes andel, men moderen har… brændt sin andel i kakkelovnen!

“Hvorfor skulle Beryls version af den samme begivenhed ikke være forskellig fra min mors? Beryl var mærkelig på enhver måde – alt ved hende var skævt, blev set fra en ny vinkel. Det var min mors version, der holdt sig, i en tid. Den absorberede Beryls historie, lukkede sig over den. Men Beryls historie forsvandt ikke; den blev liggende forseglet i årevis, men den var ikke borte.”

Munro formår at flette de forskellige familiemedlemmers fortællinger ind i hinanden på en sådan måde, at de berører hinanden, men også gør opmærksom på, hvor enkeltstående de er. På den måde understreger Munro både den flossede gråzone for det fælles minde og den uafladelige forandringen, der sker med erindringer, som tiden går. Dermed tvinger Munro ikke kun læseren ud i en dans med egne erindringer og oplevelser, men også ud i en uomgængelig fortolkningsdans.

Værket indeholder ti noveller. Blandt andet et udramatisk trekantsdrama, hvor vi møder Stella, hendes eksmand, David, Catherine, som er Davids kæresten, samt Davids elskerinde, Dina. I to meget forskellige noveller om søskendekærlighed, møder vi to sæt brødre, de uadskillelige Ross og Colin og akrobatbrødrene Edgar og Sam. Desuden rummer bogen den lille fortælling Rystelser, som er en interessant lille fortælling om ægteparret Robert og Peg. Parret bor i en lille landlig by, som de fleste af Munros karakter, de har to sønner og lever et fredeligt liv. En dag finder Peg ved et tilfælde genbo ægteparret Weeble drabt i deres hjem. Peg tager det hele ovenfra og ned, men rundt om hende summer hele den lille landsby. Novellen er et perfekt eksempel på, hvordan Munro bruger døden som dynamik dog på en sært fredelig måde. Munro får sat svingninger i dødens dybe bas, den skrøbelige kærligheds lyse klang og omverdens evindelige, men melodiøse tonegang – en nuanceret og harmonisk klang.

For novellegenren spiller tiden ofte en afgørende rolle, fordi forfatteren har nogle helt andre spilleregler, for opbyggelse af fortællingen. Og når det går godt, er novellen min absolut favoritgenre. En af grundene er blandt andet, at den grå zone, det ubekendte og det overraskende ofte er meget udtalt i noveller, selvom man så til gengæld ofte taber lidt i forhold til karakteristikkerne af personer, steder osv. Men sådan er det ikke med Munro. Munros noveller er ikke kunstige og konstruerede, de er realistiske anlagt. I denne samling noveller er personkarakteristikkerne stærke og fremstillingen fyldig. Læseren mættes af beskrivelser og detaljer. Jeg kede mig bestemt ikke, og den sproglige kvalitet er høj. Det er trods alt ikke, hvem som helst der vinder nobelprisen, alligevel og måske derfor blev jeg en lille smugle skuffet. Værket et slet ikke så skrøbt og spændt i klangen, som jeg havde forventet.

Alice Munro, Forunderlig er kærligheden, Sider 384, november 2016, Gyldendal.

Én kommentar »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.