// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Cynthia D’Aprix Sweeney: Guldægget
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Cynthia D’Aprix Sweeney: Guldægget

Skrevet af den 5. december 2016 – 07:27Ingen kommentarer

Vi befinder os på Manhattan hvor 4 søskende, har levet deres meget forskellige liv. Det der binder dem sammen, er udsigten til Guldægget – navnet på den arv, de snart har udsigt til at dele. En stor sum penge, der har stået og ventet på dem, og som de hver især har store planer med.

Udbetalingsdatoen nærmer sig, men den selvoptagede storebror Leo, træffer nogle dårlige valg og kommer ud for en slem ulykke. Pengene fra arven bliver brugt i en stor erstatningssag og de 3 andre søskende, ser deres drømme smuldre. De forlanger, at Leo betaler pengene tilbage. Leo går med til aftalen, men ender med at stikke af fra det hele.

Han efterlader sig en frustreret familie, der tvinges til at stå sammen og holde styr på det kaos der er tilbage.

En familieroman om medgang og modgang. Om glemte og gemte relationer, som måske kan genetableres under de rigtige vilkår. Som læser drages man ind i familiens hemmeligheder, deres forestillinger og løgne. Og man ser hvordan udsigten til penge, har styret deres liv i forskellige retninger. De finder ud af, at de har brug for hinanden og da Leos forladte kæreste og offeret for hans bilulykke også melder sig på banen, må de stå sammen.

Varm, velskrevet og meget fangende. En bog der lukker sig helt om din opmærksomhed og som føles alt for kort, fordi man bare hele tiden vil vide mere.

Guldægget er skrevet af Cynthia D’Aprix Sweeney, der har boet i New York, men som nu er flyttet til Los Angeles, hvor hun arbejder som manuskriptforfatter. Guldægget er hendes første roman og blev straks en bestseller. Rettighederne til en tv-serie er solgt til Amazon Studios.

Guldægget, Cynthia D’Aprix Sweeney, Gads forlag, 351 sider, 2016

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.